Previous Page  55 / 589 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 55 / 589 Next Page
Page Background

38

Ingeniourkorpset under General Huths Ledelse.

rerne bl. A. bestemte, at der foruden den sædvanlige Infanteriexercits hvert

Aar skulde holdes Øvelser i Angreb paa og Forsvar af Fæstningsværker efter

Aftale mellem den ældste Officer eller Fæstningskommandanten og den høist-

befalende Ingenieurofficer. Ingenieurofficererne skulde veilede Tropperne, ved

Forsvaret med Hensyn til den bedste Maade at besætte Værkerne paa,Fordelene

ved raserende, krydsende, Front- og Flankeild samt Midlerne til at skaffe sig

disse, ved Angrebet med Hensyn til Valget af den mindst farlige Vei for at naa

de som Angrebsobjekt bedst egnede Værker, hvorledes man skulde sætte sig fast

i disse m. m. For at give en bedre Forestilling om de forskjellige Arbeider,

skulde Værkerne traceres med Straabundter eller Faskiner. I Fæstninger, hvor

Pladsen tillod det, skulde der hvert Aar i

8

Dage holdes Øvelser i Anlæg af for­

skjellige Feltværker til Brug i Infanteristillinger, og disse Arbeider skulde ledes

af Ingenieurofficerer, medens Infanteriet afgav Arbeidsstyrken.

Den 16de September 1771 udnævntes Generallieutenant H u t h til Chef

for Ingenieur- og Artillerikorpset, en Stilling lian beholdt lige til sin Død den

6

te Mai 1806.Under denne indsigtsfulde, ualmindelig dygtige

og energiske

Mands mangeaarige Ledelse udvirkedes der meget Betydeligt til Bedste for begge

Korpser, ikke mindst hvad Officerernes Uddannelse angaar, og han støttedes i

disse Bestræbelser derved, at han allerede i Slutningen af 1771 indtraadte som

Deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet og senere blev Statsminister,

hvorved han fik bedre Leilighed til at gjøre sin Indflydelse gjældende.

Allerede under 24de Oktober 1771 indsendte Generallieutenant H u t h et

Pro-Memoria til Kongen, hvori han oplyste, at han havde ladet udfærdige et In ­

ventarium over Ingenieurkorpsets Arkiv, hvoraf det fremgik, at de i samme væ­

rende Tegninger af danske, norske og holstenske Fæstninger vare liøist mangel­

fulde og uensartede samt uden skrevne Oplysninger. Det havde forbauset ham,

at der hverken fandtes en Instruktion for Chefen eller en Anvisning til Beskjæf-

tigelse for Korpsets Officerer, hvorved man kunde blive sat i Stand til at be­

dømme Enhvers Kundskaber og Duelighed, og han ansaa det for nødvendigt, at

han for tilbørlig at kunne fremme Tjenesten kjendte Officererne, hvoraf flere vare

detacherede til fjerne Egne. Til den Ende vedlagde han et Forslag til en Be-

skjæftigelse for Ingenieurkorpset. Aarsagen til, at Korpsets Arkiv var saa defekt,

mente han var, at tidligere Chefer for deres Bekvemmeligheds Skyld havde haft

Arkivet hjemme, og at det ved deres Afgang ikke var tilbageleveret med den

fornødne Omhu. For fremtidig at forebygge Sligt foresloges det i dette Øjemed

at benytte nogle Yærelser paa den kongelige Materialgaard eller i en anden kon­

gelig Bygning, hvor da fremtidig alle Korpsets Sager skulde deponeres og regi­

streres af Bygningsskriveren, der skulde være ansvarlig for deres Opbevaring.

1

orslaget til Korpsets Beskjæftigelse gik ud paa:

at tilveiebringe nøiagtige og ensartede Planer af samtlige Fæstninger med

deres Omgivelser indtil 6000 Skridts Afstand;

~

udkaste for hver læ stning et Projekt til dens Forbedring med Angivelse

af de tilstedeværende Mangler;

*— nt angive for hver Fæstning den fornødne Besætning og Bestykning, Am