38
Ingeniourkorpset under General Huths Ledelse.
rerne bl. A. bestemte, at der foruden den sædvanlige Infanteriexercits hvert
Aar skulde holdes Øvelser i Angreb paa og Forsvar af Fæstningsværker efter
Aftale mellem den ældste Officer eller Fæstningskommandanten og den høist-
befalende Ingenieurofficer. Ingenieurofficererne skulde veilede Tropperne, ved
Forsvaret med Hensyn til den bedste Maade at besætte Værkerne paa,Fordelene
ved raserende, krydsende, Front- og Flankeild samt Midlerne til at skaffe sig
disse, ved Angrebet med Hensyn til Valget af den mindst farlige Vei for at naa
de som Angrebsobjekt bedst egnede Værker, hvorledes man skulde sætte sig fast
i disse m. m. For at give en bedre Forestilling om de forskjellige Arbeider,
skulde Værkerne traceres med Straabundter eller Faskiner. I Fæstninger, hvor
Pladsen tillod det, skulde der hvert Aar i
8
Dage holdes Øvelser i Anlæg af for
skjellige Feltværker til Brug i Infanteristillinger, og disse Arbeider skulde ledes
af Ingenieurofficerer, medens Infanteriet afgav Arbeidsstyrken.
Den 16de September 1771 udnævntes Generallieutenant H u t h til Chef
for Ingenieur- og Artillerikorpset, en Stilling lian beholdt lige til sin Død den
6
te Mai 1806.Under denne indsigtsfulde, ualmindelig dygtige
og energiske
Mands mangeaarige Ledelse udvirkedes der meget Betydeligt til Bedste for begge
Korpser, ikke mindst hvad Officerernes Uddannelse angaar, og han støttedes i
disse Bestræbelser derved, at han allerede i Slutningen af 1771 indtraadte som
Deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet og senere blev Statsminister,
hvorved han fik bedre Leilighed til at gjøre sin Indflydelse gjældende.
Allerede under 24de Oktober 1771 indsendte Generallieutenant H u t h et
Pro-Memoria til Kongen, hvori han oplyste, at han havde ladet udfærdige et In
ventarium over Ingenieurkorpsets Arkiv, hvoraf det fremgik, at de i samme væ
rende Tegninger af danske, norske og holstenske Fæstninger vare liøist mangel
fulde og uensartede samt uden skrevne Oplysninger. Det havde forbauset ham,
at der hverken fandtes en Instruktion for Chefen eller en Anvisning til Beskjæf-
tigelse for Korpsets Officerer, hvorved man kunde blive sat i Stand til at be
dømme Enhvers Kundskaber og Duelighed, og han ansaa det for nødvendigt, at
han for tilbørlig at kunne fremme Tjenesten kjendte Officererne, hvoraf flere vare
detacherede til fjerne Egne. Til den Ende vedlagde han et Forslag til en Be-
skjæftigelse for Ingenieurkorpset. Aarsagen til, at Korpsets Arkiv var saa defekt,
mente han var, at tidligere Chefer for deres Bekvemmeligheds Skyld havde haft
Arkivet hjemme, og at det ved deres Afgang ikke var tilbageleveret med den
fornødne Omhu. For fremtidig at forebygge Sligt foresloges det i dette Øjemed
at benytte nogle Yærelser paa den kongelige Materialgaard eller i en anden kon
gelig Bygning, hvor da fremtidig alle Korpsets Sager skulde deponeres og regi
streres af Bygningsskriveren, der skulde være ansvarlig for deres Opbevaring.
1
orslaget til Korpsets Beskjæftigelse gik ud paa:
at tilveiebringe nøiagtige og ensartede Planer af samtlige Fæstninger med
deres Omgivelser indtil 6000 Skridts Afstand;
~
udkaste for hver læ stning et Projekt til dens Forbedring med Angivelse
af de tilstedeværende Mangler;
*— nt angive for hver Fæstning den fornødne Besætning og Bestykning, Am




