64 / 589
Generalmajorerne Peymanns og Geddes Domfældelse.
47
at Fæstningen under dens daværende Forfatning ikke kunde holde sig og ikke
heller afslaa en Storm, hvorved »han, som Ingenieurgeneral, havde virket skadeligt
og afgjørende paa den hoistkommanderende Generals Beslutninger«.
I sit klare og bestemte Forsvarsindlæg udtalte Generalmajor G edde
bl. A. Følgende:
»I en Række af nogle og 60 Aar er der af de paa hinanden følgende
Chefer for Ingenieurkorpset gjort mange Forslag til Kjøbenhavns Fæstnings For
bedring. Adskillige have været underkastede Kommissionsbedømmelse; andre
have endog været bifaldte, men naar Arbeidet derpaa skulde begynde, har altid
Finantsernes Tilstand forhindret Udførelsen. Saaledes er ét Aar fulgt paa det
andet; og naar undtages nogle Embellissements, saa ere Værkerne endnu, som de
vare for 100 Aar siden. Ingenieurkorpsets sidste Chef, General v. H u th , an
vendte alle sine Kræfter for at faa Fæstningen sat i vedbørlig Stand, men ogsaa
ham var Pengemanglen i Veien.
Kronprindsen kjendte fuldeligen alle Fæstningernes især Kjøbenhavns
forfaldne Tilstand og ønskede intet hellere, end at sé dem satte i bedste Stand.
Det kongelige Generalitets- og Kommissariats Kollegium var ved de idelige fra
Ingenieurkorpset indkomne Rapporter over Fæstningsværkernes Forfald saa nøie
bekjendt med deres Tilstand, at det ikke behøvede nogen nyere og idelig Paa-
mindelse. Ved hvert Aars Bygningsforslag har jeg ikke fortiet, at Fæstningerne
vare i en mislig Tilstand og altsaa fuldt opfyldt min Pligt som Chef for Inge
nieurkorpset. Jeg har saaledes i min GOaarige Tjenestetid gjort mangfoldige For
slag og Overslag til Ting, som næsten alle bleve approberede, men hvoraf ingen
er sat i Værk.«
Denne overbevisende Udtalelse viste tydelig, hvor uretfærdig Anklagen
var. De Anklagede skulde imidlertid dømmes, maaské tildels for at tilfredsstille
den offentlige Mening, som hentede sin Næring fra Rygter af den vildeste og
mest graverende Art om Landsforræderi og Lignende. Den 16de November 1808
afsagde Overkrigskommissionen for de to omhandlede .Generalers Vedkommende
følgende Dom:
Generalmajor H e n d r i k E r n s t P e y m a n n bør have Æ re og Liv forbrudt og
hans Gods være konfiskeret;
Generalmajor H a n s C h r i s t o p h e r G ed d e bør have sit Liv forbrudt.
Paa denne haarde Dom resolverede Kongen under 18de Januar 1809 af
Hensyn til de Domfældtes lange og tro Tjeneste, at Generalmajor P e y m a n n
skulde have Afsked af Krigstjenesten uden Tilladelse til at bære Uniform og
Felttegn og skulde indtil videre opholde sig indenfor Citadellet krederikshavns
Volde, samt at Generalmajor G e d d e skulde afskediges i Naade. Allerede under
28de Januar benaadedes og løslodes imidlertid Generalmajor P e y m a n n , og saa-
vel han som Generalmajor G ed d e erholdt senere Pension og deres Charger til
bage, hvilket var et talende Vidnesbyrd om, at Kongen var kommen til Erkjen-
delse af, at den dem overgaaede Dom havde været uretfærdig.
Forinden Meddelelserne om Ingenieurkorpsets fremadskridende Udvikling
fortsættes, skulle nogle Foranstaltninger, som bleve trufne i Aarhundredets Be-*
gyndelse i Anledning af Krigsbegivenhederne nævnes.