73 / 589
56
Forandringer ved Artillerikorpset.
skulde træde i Kraft fra 1ste Januar s. A. at regne, og hvorefter der ved samme
oprettedes et Mineur- og Sapeurkompagni samt et Pontoner- og Pionerkompagni,
som skulde staa umiddelbart under Chefen og have følgende Sammensætning:
— Mineur- og Sapeurkompagniet: 1 Kompagnichef, 1 Sekondkapitain, 1
Premierlieutenaut, 1 Sekondlieutenant, 2 Mineurmestere, 1 Fyrværker, 1 Komman-
dersergent, 1 Furer, 2 Sergenter, 4 Bombarderer,
6
Overkonstabler, 90 Mineurer
og
45
Sapeurer, ialt 4 Officerer og 152 Mand, som skulde garnisonere i Kjøben-
havn med Undtagelse af 1 Sekondkapitain, 1 Sekondlieutenant, 1Mineurmester,
1
Sergent, 2 Bombarderer, 2 Overkonstabler,
30 Mineurer og 15 Sapeurer, ialt
2 Officerer og 51 Mand, der skulde forlægges til Rendsborg;
— Pontoner- og Pionerkompagniet: 1 Kompagnichef, 1 Sekondkapitain,
1 Premierlieutenant, 1 Sekondlieutenant, 2 Bromestere, 1 Fyrværker, 1 Komman-
dersergent, 1 Furer, 2 Sergenter, 4 Bombarderer,
6
Overkonstabler, 90 Pontonerer
og 45 Pionerer, ialt 4 Officerer og 152 Mand, som skulde garnisonere i Kjøben-
havn med Undtagelse af 1 Sekondkapitain, 1 Sekondlieutenant, 1 Bromester, 1
Sergent, 2 Bombarderer, 2 Overkonstabler, 30 Pontonerer og 15 Pionerer, ialt
2
Officerer og 51 Mand, der skulde forlægges til Rendsborg.
Mineur- og Sapeurkompagniet skulde formeres af det tidligere Fyrværker-
og Mineurkompagni samt af Artillerikompagnierne, der fremtidig skulde føre
Navn af Batterier, Pontoner- og Pionerkompagniet af de fra Arsenalhaandvær-
kerne afgaaende
2
Bromestere,
2
Pontonersergenter og 4 Pontonerer samt af det
tidligere Fyrværker- og Mineurkompagni og Artillerikompagnierne.
De 18 Batterier deltes i 2 Brigader, den danske paa 12 og den hol
stenske paa
6
Batterier, kommanderede al Brigadekommandeurer, under hvem de
2 ovenfor nævnte Kompagnier henlagdes efter kongelig Resolution af 9de Januar
1834. En anden Resolution af 27de April s. A. forøgede Antallet af Overkon
stabler pr. Kompagni til 20, hvoraf 12 permitterede.
Fra 1816 indtraadte der, vel nærmest paa Grund af den forholdsvis
lange Række Fredsaar, som var begyndt for Danmark efter Freden i Kiel, roli
gere Tilstande for Ingenieurkorpset saavel med Hensyn til dets Organisation som
til dets Virksomhed. Denne, som udelukkende var af teknisk Natur, fik imidler
tid i Begyndelsen af Trediverne en væsentlig og for Korpset i en lang Periode
betydningsfuld Tilvæxt ved Yeikorpsets Indlemmelse i samme. Det var hoist
forstaaeligt, at man i hine Tider, hvor Ingenieurkorpsets Virksomhed væsentlig
var indskrænket til de ved Fæstningerne og Hærens Bygninger forefaldende
Vedligeholdelsesarbeider, søgte at udvide Virksomheden til mere omfattende Ar-
beider paa beslægtede Omraader, dels for at beskjæftige Korpset og dels for at
give dets Officerer Leilighed til at vinde en nyttig og uvurderlig, praktisk Erfaring.
Under 15de Marts 1832 tilskrev Kong F r e d e r i k d e n S j e t t e Korpsets
daværende Chef, Generalmajor K ra g , saaledes:
»Allerede længe have Vi været betænkt paa til Gavn for Vor Tjeneste,
at give Ingenieur-Corpset en forøget Virkekreds ved at overdrage samme flere
teclmiske Bestillinger, der ere nær beslægtede med Corpsets fleersidige F a g ; men
mange Forhindringer, og især de med en saadan Forandring nødvendige Udgivter,
have hidtil forhindret Udførelsen af denne Idee.