Previous Page  139 / 215 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 215 Next Page
Page Background

136

get i de Aar, da de store og for Lauget betydningsfulde Institutioner

soin det ny Kvægtorv og de offentlige Slagtehuse gennemlevede de

vanskelige første Aar, men Juul vaklede ikke. Han var den fødte

Fører, og bag ham stod Laugsbrødrene, trofaste og enige. Da Juul

i 1909, efter at have beklædt Oldermandshvervet i næsten 25 Aar,

bukkede under for Sygdom, følte Lauget det, som om det havde mistet

en Fader. Hans Begravelse, der foregik paa Laugets Bekostning,

samlede et mægtigt Følge, der talte Repræsentanter for alle Samfunds­

lag. I Forbindelse med Selskabet »De danske Forsvarsbrodre«, hvis

Formand Juul havde været i en lang Aarrække, rejste Lauget en

Mindesten paa hans Grav, og denne vedligeholdes af Lauget. — Juuls

Minde vil leve længe indenfor det gamle Laug.

Paa Laugsforsamlingen 14. December 1909 valgtes A n d e r s

J e n s e n til Oldermand, og han er siden Gang paa Gang genvalgt med

Akklamation og uden Modkandidater. Dette er i og for sig fuldt til­

strækkeligt Vidnesbyrd om hans Betydning indenfor Lauget, og der

skal ikke her siges andre rosende Ord om ham. — Forhaabentlig

varer det endnu adskillige Aar, førend han og hans Styre hører For­

tiden til, og først naar den Tid oprinder, bør Historien tale. Enhver

Laugsbroder er fuldt vidende om, hvad og hvor meget Anders Jensen

har været for sit elskede gamle Laug.

Medens Lauget i Tiden fra Aar 1800 til 1857 havde ikke mindre

end 21 Oldermænd, har det i Tiden fra 1857 til Dato, altsaa i 69 Aar,

kun haft 6.

Inden vi forlader Oldermanden, skal det nævnes, at Laugsforsam­

lingen i 1866 vedtog, at saavel Oldermand som Bisiddere fremtidig

skulde svare Tidepenge ligesom de menige Medlemmer. Denne Byrde

var Laugets Embedsmænd ifølge Lovene af 1861 fritagne for. Lovene

af 1910 fritog atter Oldermanden for at svare Tidepenge.

Ifølge Laugets Love er den aarlige Laugsforsamling den højeste

Magt i alle Laugets Anliggender. Den skal afholdes i December Maa-

ned. Paa Laugsforsamlingen i 1873 fremkom Forslag om fremtidig at

afholde Kvartalsmøder, og Forslaget vedtoges forsøgsvis for et Aar.

Laugsprotokollen bærer dog ikke Vidnesbyrd om, at saadanne Møder

er afholdt, men paa en ekstraordinær Laugsforsamling 17. Februar

1885 genoptog Oldermand Juul Forslaget, og det vedtoges at afholde

saadanne Møder i Marts, Juni, September og December Maaneder. I

de første Aar herefter afholdtes da Kvartalsmøder, men da der senere,