127 / 231
FINNENS SPAADOM.
97
Commissarien, huor hand fick Bref fra Oberstlieutnt
von H[o]ven, at hand hafde sendt een Mand for
i Veyen at fornehme, om de Suendsche i Jembte-
land hafde faait Kundschab, som kom tilbage og
sagde at hafue talit med een Fiend1) paa Fieldet,
om hand viste nogit. Hand hafde suaret, at de
Suendsche viste indtet, mens hafde seet paa Fieldet
den suendsche Hær imod dend nordsche slaas og
den suensche tabte, fordi dend store Gud var
med de Nordsche. Om Morgenen tilig saag og
General Commissarien een Hob Folch og sagde
til Ritmester Hylsthorst, dersom de var for til,
da kunde mand tro, at de var Suensche. Saa
befoel hand Ritmesteren med nogle Ryttere at
forfahre, som kom igien og hafde
300
Bønder
med dem af Skiørdalen. General Commissarien
Bielcke spurde dem, om de hafde nogit at klage;
de suarede: icke for at hafue mist een Høne,
mens var gaaen med og seet deris Løst paa, at
Officerer og Søldatter med saa god Villie hafde
hafft saa stoer Besuering, og icke hørt, at dend
eene hafde taldt it ondt Ord til den anden. Saa
*) En Fin. Finnerne var bekjendte for deres Spaadoms-
kunster.
Jørgen Bjelke.
7