14 / 231
X
INDLEDNING.
til adskillige a f Aristokratiets Spidser og sin
Sympathi fo r et kraftigere Kongedømme at være
selvskreven til Magt og Indflydelse under det ved
Statsforandringen 1660 skabte nye Regimente.
Han blev ogsaa i Novbr. s. A. udnævnt til
Rigens Raad og kort efter Medlem a f de ny
oprettede øverste Myndigheder, Statskollegiet,
Krigskollegiet og Højesteret.
Men i Virkelig
heden var hans Indflydelse kun ringe. Bortrykket
fr a Norge til Danmark havde han ligesom tabt
Grunden under Fødderne. D er var ikke noget
godt Forhold mellem ham og Rigens Skatmester
Hannibal Sehested, som i alt F a ld tilsyneladende
var den mægtigste a f den gam le Adel. Endnu
mindre kunde han finde sig til Rette imellem den
Kreds a f tyske M ilitære, der omgav Kongen.
De Officerer, der under Frederik IIF s Øjne havde
deltaget i Kjøbenhavns Forsvar, va r nærmest til
hans Gunst; Generallieutenant Claus Ahlefeldt
blev udnævnt til kommanderende General i Norge
trods de Fordringer, B jelke i K ra ft a f sin Fortid
havde paa denne Stilling
,
og i Krigskollegiet var
han i Minoritet, naar han anbefalede Hærens
Formindskelse.
Hans Mangel paa Gunst ved
Hove viste sig ogsaa ved, at han mistede sit norske