141 / 231
BJELRE TROER IKKE PAA FREDEN.
I I I
huorfor hans Konge icke lod sit Krigs Folck
marchere af Dannemarck, muligens at een ny
Krig kunde begyndis. Ambassadeuren blef taugs og
rød i sit Ansigt. Bielcke blef ved og sagde, at
det war ham lige got, naar hand kunde kuns
faa først sin Afscheed.
Dereffter siden om
Afftenen foer Ambassadeuren ofuer til Malmøe.
Om Morgenen tilig dereifter, som var den
28
. Julij, besøgte Bielcke dend hollandsche
Ambassadeur von Bonningen1) og spurde ham,
om mand vel kunde forlade sig paa Freden.
Fland suarede, at dersom hand var Rigens Raad,
da schulle hand icke huile Nat eller Dag,
førend denne Stad war bragt i Defention. Der-
nest hoess gick hand til Kongens Canceller Fler
Christen Tomasen og spurde ham, om mand
kunde forlade sig paa Freden. Da suarede hand:
Her General Lieutnt, I maa icke tale derom, fordi
Freden er saa fast giort, at dend icke kand brydis.
Saa gich hand derfra til Rigens Hofmester Herr
Juckum Gersstorf og spurde i lige Maader; da
suarede hand: Herr General Lieutnt, I maa icke lade
*) Generalstaternes bekjendte Gesandt i Kjøbenhavn Conrad
v. Beuningen.