148 / 231
alle hoess hafuende fangne til Christiania. Stat
holderen spurde, om ey war farligt, for at de
schulle fornehme dend slette Tilstand. Generali.
ønschede, at hand saa let kunde faa alle Rigens
Raad i Suerrig fangen, og wille gifue dem alle
fri Forlof at gaa i Christiania og see dem om.
Imod Maaltids Tid havde General Lieutnt
reenschrefuen fornde general Disposition og In
struction med sampt Befaling til Lehnsherrerne
anlangendis Skat og Udschrifuelse, saa vel som
til Borgemester og Raad udi Kiøbstederne Synden
Fieldz at hafue Proviant i Bereedschab1).
Saa
war hand lystig ofuer Borde og kom Statholderen
1 1
8
BJELKES FORHOLDSREGLER.
1) I sit Brev af
2
. Maj
1667
angriber Jørgen Bjelke stærkt
Niels Trolle for hans Adfærd ved denne Lejlighed.
Han omtaler, hvorledes han selv foreslog, at Borger
skabet søndenfjelds skulde samle Magasiner og under
holde Hæren paa Grænsen mod at slippe for Indkvar
tering og have uhindret Handel og Næring. Dette
modsatte Statholderen sig, og da Fjenden trængte paa,
fandtes derfor ingen Magasiner. Niels Trolle satte saa
Kongens Jordegods i Pant til Borgerskabet, som gjerne
søgte at faa det for Skovhugstens Skyld, og Borgerne
opnaaede senere at faa baade Gods og Skove til Odel
og Eje, uden at der gjordes Undersøgelser om den
Skade, der var paaført Skovene, medens der ved saa-
danne Undersøgelser kunde været skabt en stor Profit
for Kongen.