35 / 231
FADERENS FORTJENESTER.
5
effter Freden blef welbaarne Jens Bielche supli
cando underdahnigst for hans kongl. May“ høye-
ligen og grofueligen ahngiffuit og beschylt for
store Forseelser raed Capteinerne at hafue giort,
huilchfen] Suplic hans kongl. May“ opsendte til
ham i sin Schrifuelse og Befaling at maatte udføre
ved Lov og Ret, som hand ogsaa giorde og blef
omsider med Capteinerne dømt fri af hans kongl.
May“ og Rigens Raad, og hans Vederparter
dømbt fra Ære og en Del fra Lifuet og Gods1).
Bjelke S.
3 1 3
. Meidell, Bille-Ættens Historie II,
310
ff.
A. Larsen, Kalmarkrigen S.
237
f.
1) I det i Indledningen omtalte Haandskrift: »Hr. Jørgen
Bjelkes Akter« hedder det, at Christian IV’s i Texten
omtalte Skrivelse var skreven »med egen Haand«. Imid
lertid «viser de Aktstykker, som er bevarede angaaende
Undersøgelserne om de Forsømmelser, der var begaaede
i Norge under Krigsbegivenhederne, at Jens Bjelke
næppe er bleven ligefrem tiltalt og derfor heller ikke
frikjendt. Han stævnedes sammen med Lensmanden
Sten Bille og Kaptajn Hans Basse til at møde for
Herredagen
1
Juni
16 1 3
, men vistnok nærmest som
Vidne. Dog havde han i Forvejen indgivet en Suplik
om Skaansel, og at han allerede tidligere har haft
Modstandere ved Hoffet, viser en Skrivelse fra ham af
15
. Maj
16 12
til Kansleren Christian Friis, hvori han
omtaler vrange Angivelser ved Hove om hans Person
»saa som den, hvis Skjæbne synes at være i denne
Tid at bære mange andres Byrde«, Udtryk, der stærkt