47 / 231
IVER PRIP DRILLES.
I?
bestille Feridschab1), og at hand vilde tage sin
Linklæder i een Wadseck hoess sig paa Hesten
og ride Nat og Dag. Hans Excellence sagde at
hafue tenckjt] at begiere hans Seldschab og tachede
saa megit mehre, for at hand giorde self Tilbud.
Paa Rejsen søgte hand Leylighed at fordrifue
hans Excell. Tiden; iblandt andit faldt for i
Guldbrandsdalen, at Ober Berghofmand welbyrdig
IffuerPrip2) kom til, som var een lystig Humeur
og hafde it stort Skieg. Captein Bielcke raade
ham til at lade rage Skieggit af, effterdi hans
Exell. sad og lod sig halbere. Elfter lang Und-
schylding lod hand sig ofuertale og saaeg sig
siden i Speill med Forundring og Indbilding at
schulle blifue Oberste Fox3) liig, om hand lick it
Plaster for det eene Øye, som Balberen strax
satte. Bielcke gick forud til hans Tienner og gaf
ham een Rixdlr. for at suare sin Herre, naar
hand raabte: huor er Ifuer Prip, at viste icke.
Dernest paa Veyen, som de reed, sagde Iffuer
’ )
o:
Føringskab, Befordring, Kjørsel.
2) Iver Prip, Berghauptmand i Østerdalen, døde kort efter
som den sidste Mand af den adelige Slægt Prip.
3) Oberstlieutenant Fuchs. Samlinger til d. norske Folks
Sprog og Hist. II,
538
.
Jørgen Bjelke-
2