94 / 231
Folchene og hand self gandsche vaad maatte gaa
fra Morstuen og i Sneen paa Veyen træde for
Hestene paa tov Mile Vegs om Natten til een
Bondegaard, huor hand blef ofuer paa een half
anden Dags Tid og begaf sig fra Stange Sogn og
videre ofuer Land igiennem Wang Sogn og Rings
ager Sogen til Lillehammer først i Guldbrands- -
dahlen og blef logerit paa Øyer Præstegaard om
Natten, i Meening at ville begifue sig om Morge
nen paa Veyen til \velbemt hans Medcommissarier,
som hafde Bønderne forsamblit paa det øfuerste
Ting. Og som Almuen fornam af welbemteCommis-
sarie Jørgen Bielckis Forbud, at hand war kom
men til det andet Ting neden udi Guldbrandtz-
dahløn, da begierte de af de andre to Commis-
sarier, at de maatte møde til det andet Ting, med
Undschylding at de ey saa hastig kunde suare
betenchsom paa deriss Spørsmaal. Derfor fick de
Forlof, og som de fattige Bønder hafde deris For
troende til Bielcke, fordi hand hafde verrit betroed
af Statholderen1) at verfue og udschrifue Sol
datter, og hand haffde hafft sit Companie af det
Fogderi. Siden befandt dem vel af hans Raad,
6 4
BØNDERNES TILLID TIL BJELKE.
*) Hannibal Sehested.