146
blev i 1902 Sognekirke efter Valbys forudgaaende Ind
lemmelse i København, dog saaledes, at Sognepræsten ved
Jesuskirken stadig tillige er Sognepræst i Hvidovre. Den
er selvejende med Sjællands Stiftsøvrighed til Patronat.
Sognet, der hører under Vestre Provsti, h a r nu c. 9500
Mennesker. I 1912 blev Timotheus Sogn udskilt, saa at
der nu er to Sogne i Valby. Det var Menigheden i Valby,
som gav Stødet til denne Sogneudskillelse og indsamlede
Pengene til Timotheus Kirken (indviet 26/s 1911). Begge
Sognene i Valby er i stærk Vækst, og Kirkefondet har købt
tre Kirkegrunde derude. Jesuskirkens Menighedssamfund
tæller c. 280 Medlemmer. I 1896 byggede Menigheden
Missions- og Menighedshuset »Effata«. Særlig skal her
nævnes, at det er et frivilligt Kor (paa 20—30), der nu i
en Snes Aar har ledet Menighedssangen i Kirken, som er
blevet søgt af mange Mennesker i de snart 24 Aar, der er
gaaet siden dens Indvielse — i alle disse Aar ha r Provst,
Lic. H.
U
s s in g
været Sognepræst — , og der er udgaaet
megen aandelig Velsignelse derfra, ikke mindst til mange
af den akademiske Ungdom.
F R E D E R I K S K I R K E N .
Frederiks Kirken (Marmorkirken) ligger mellem Bred
gade og Store Kongensgade. Grundstenen blev nedlagt d.
3% o
1749 af Kong
F
r e d e r i k
V »til Erindring om det konge
lige Oldenborgske Hus’s Bevarelse gennem tre Aarhundreder
og i Taknemmelighed imod Gud«. Først d. 19/s 1894, alt-
saa 145 Aar efter, blev den indviet. Der arbejdedes paa
Kirken af forskellige Arkitekter og efter forskellige Tegninger
( E
i g t v e d
, J
a r d in
)
indtil 1770, da Struense standsede Ar
bejdet. I over 100 Aar blev intet foretaget, og den gjorte
Beg}mdelse, hvortil der var medgaaet en Masse Penge, an
tog efterhaanden Ruinens Karakter. Der fremkom i Aarenes
Løb de forskelligste Forslag om Benyttelsen, men det blev