78 / 239
76
TORBEN EJLERSEN
snit på 2,8 rum til hver. Adelgades ældre, lavere og mindre udstrakte
byggeri, som blev forskånet for de store ildebrande i det 18. århun
drede, viser dermed i én forstand en ringere boligstandard end det
nye gadeanlæg, hvor gennemsnittet for hele strækningen fra Gothers-
gade til Sølvgade bliver 4,7 rum. Et andet forhold er, at Adclgade
for en stor del bestod af bindingsværk, hvor Kronprinsessegade frem
viste grundmur. Endnu en forskel fremkommer derved, at Adelgade
i mindre omfang havde kældere med vaskerum, hvilken bekvemme
lighed de fleste gårde og huse i Kronprinsessegade tilbød sine be
boere.
Fremdeles var der i Adelgades vestside beboelse i 18 af de ialt
59 ejendommes kælderetager. I Kronprinsessegade var det tilfældet
for 25 af de ialt 34 ejendomme, men kvaliteten af dennes kælder
lejligheder kan uden videre antages at have været bedre end på den
anden side af bagskellet. Går man i højden, var tagetagen i den nye
bebyggelse kun i et enkelt tilfælde udlejet som lejlighed i 18 12 , nem
lig bestående af 4 kvistværelser i Skt. Annæ Vester 392. Ellers dis
ponerede lejerne i de store bygninger gerne over nogle loftsværelser
med ildsted, sikkert i almindelighed til tyendets brug; til gengæld
ses hyppigt lejligheder i Adelgades kvistetager.
Københavns skiftekommisssion, der efter en forordning af 15. juni
17 7 1 fungerede som skifteret for hovedstadens indbyggere, inddelte
de behandlede boer i 9 klasser.101 Næsten alle 206 lejere og ejere
i Kronprinsessegadestrøget kan fordeles efter skifteklassetilhør på
grundlag af Ildstedskattens opgivelser af navn, erhverv og rangtitel.
Udgangspunktet for denne fordeling er en påstand om, hvilken
skifteklasse hver enkelt ville være blevet henført til af skiftekommis
sionens embedsmænd, hvis den pågældende ejer eller lejer var død
og boet taget under behandling i 1 8 1 2 .102
I første omgang er rangspersoner talt op. Størsteparten hører til
skifteklasse 1 ; enkelte dog skifteklasse 3. Derpå er alle ikke-rangsper-
soner fordelt i skifteklasser efter erhverv, idet et vist skøn har måt
tet råde.
Nogle eksempler vil belyse den valgte fremgangsmåde: Lauritz Ni
colai Hvidt var grosserer med bopæl Skt. Annæ Vester 395, men hans
daværende titel af justitsråd henfører ham til skifteklasse 1 ; uden