88 / 239
86
TORBEN EJLERSEN
i 181 2. Ganget med M. Rubins husstandstal fås 1 9 1 1 personer, mens
folketællingen i 1834 havde 2509 til facit. Der kan således til det
nye gadeanlægs andre dyder — grundmur, flere og større rum pr.
lejer - lægges en væsentligt mindre befolkningstæthed.
8
. En lejekaserne ved Rosenborg Have
»Jeg tør paastaae, at ikke een blandt ti af de nye Bygninger, jeg hidtil
har set, ere bygte for de lavere Stænder«, erklærede en skribent i
1807 om det københavnske byggeri i almindelighed.114 Denne på
stand turde gælde for Kronprinsessegade, og man kan udmærket
følge ham, når han videre udvikler, at alle værelser indrettes »efter
Middelstandens og de høiere Stænders Tarv og Beqvemmelighed«.
Om byggeriet alene skete i »egennyttige Hensigter«, som det hævdes,
er vanskeligere at trænge til bunds i.
I stadskonduktør J. H. Rawerts forslag af 1. juli 1795 om at skaffe
byggepladser på en del af Rosenborg Have var der udelukkende tænkt
på dem, som mistede ejendom ved gadereguleringen.3 Derimod blev
grundene langs den nye gade efter den kongelige resolution af 1 1 . sep
tember samme år ikke blot forbeholdt dem, som direkte berørtes
af reguleringen, men enhver interesseret kunne nu komme i be
tragtning. I 1797 og dermed før auktionen var stadsbygmester P. Meyn
inde på den tanke, at man, hvis det skønnedes nødvendigt, kunne
opføre boliger for fattige familier blandt andet i »den nye Gade som
formenes at anlægges ved Rosenborg Hauge«.115
Ovenfor blev den enklave berørt, hvor et meget stort antal hånd
værkere fra skifteklasse 5 boede til leje. Skt. Annæ Vester 409 be
nævnt Sølvgade 7 indtil nedrivningen i 1959, må afgjort have stillet
den tidligere citerede kritiker tilfreds. I en auktionsplakat fra 1809
hedder det nemlig om denne ejendom: »Saavel For- som Baghuus ere
indrettede til Vaaning for smaae Familier«.110 Den var ikke opført
på opfordring af nogen myndighed, og der synes ikke at have ligget
specielt ideeile motiver bag fra bygherrens side.
Denne var murermester Melchior Henrich Petermann, bekendt ved
sin indsats under branden i 1795, hvor han var med til at redde
Holmens Kirke fra flammerne. Ved sin død i 1803 beklædte han
posten som vicebrandmajor.117