24 / 448
21
og Understøttelsesforen ing a f 1853) T illad else til at oprette 2 Afdelinger. F o r re t
n ingsudvalget, h v em E rk læ rin g herom b lev afæsket a f Sygekassein spektoratet, gik
for sit V e d k omm e n d e ud fra, at det var tilstrækkeligt, naar det fandtes e t Sted,
h v o r P ersone r med k ron isk e S y gd omm e eller for høj A lder kund e optages, og at
T illad else til liere S y g ek a sser til at dele sig vilde føre til, at a l l e S y g e k a sse r
i K ø b e n h a vn b lev tvungne til at h a v e 2 Afdelinger, og dette maatte anses for at
være u sund t for Sygekassesagen.
Spø rg sm a a let om Ov erfly tn ing sre t for S y g e k a sse r med 2 A fdelinger ha r i 1907
været behand let a f Cen tralforen ingernes Delegeretmøde, der ik k e vilde tillade O v e r
flytningsret for sa adann e Kasser, men paa Grund a f opstaaet D iverg en s om, h v o r
vidt Beslu tn ingen h erom ogsaa gjaldt Kasser, der forud h a vd e 2 Afdelinger, vil
Sagen blive forelagt det k omm en d e Delegeretmøde genn em en til dette indsendt
Forespørgsel.
I S lutningen a f 1907 opstod et Spørgsmaa l om
Overflytning af Medlemmer med
forhøjet Pengehjælp.
Sagen henvistes til Cen tralforen ingernes Fæ llesledelse med A n
modn in g om Udarbejdelse a f Regler for disse Tilfæ lde.
I Maj 1908 a fho ld tes en
Sygekassekongres i Berlin
, ved h v ilk en 600 S y g ek a sser
med tilsammen 4 Millioner Med lemmer va r repræsenteret ved 1100 Delegerede.
De s am v ir k e nd e S y g ek a ssers F o rm an d N. P. Christensen deltog i Kongressen som
Medlem a f Fo rre tn in g sud v a lg et for de sam v irke nd e Centralforeninger.
3. Forholdet til Lægerne.
Som forhen næ vn t blev der den 1. D ec emb er 1908 indgaaet en n y O v e r
en skom st med K øb en h a vn s Lægeforen ing, og hermed v a r den betydningsfuldeste
Del a f de sidste 3 Aars V irk somh e d bragt til A fslutning, selv om der ogsaa
efter O v e re n skom sten s Indgaaelse stadig er ad skillige Spø rg sm a a l i F o rb ind else
med denne, der maa skaffes L ø sn in g paa ved fortsatte F o rh an d lin g e r med
Lægerne.
Medens det ellers er J y lland , der har været Sku ep lad sen for Løn fo rh and lin g e r
eller om man vil
Lønkampe
mellem Læg ernes O rgan isa tion er og S y geka sserne , og
De sam v irk e nd e S y g ek a sser g an ske har været forskaanet herfor — formen tlig ud
fra en a f begge Parter ane rk end t Forud sæ tn ing, at S to rby en som saadan bød til
strækkelige Ud vik lin g smu ligh ed e r for Lægernes ø k o n om is k e Interesser — , rejses der
i første Ha lvd el a f 1907 fra Lægernes Side K r a v om et b etydeligt højere Honorar
end hidtil. I dette K rav, der til en Begyndelse kun drejede sig om Kredslægernes
Løn, laa der ved Siden a f Ø n sk e t om bedre V ilk a a r sikke rt ogsaa en vis T a k t ik
gaaende ud paa at støtte Læg ernes K rav i de and re L and sd ele, derved at der skaffe
des Lu ft for n ye og større L ø n k r a v i P rov in sen , naar først K øb en h a vn , som det
sidste Operationsfelt, va r k omm e t med.
I hvert Fald er det en Kendsgæ rn ing, at den stærkeste Modstand mod en
mod era t O rdn ing for S y gek a sserne ik k e k om fra den Del a f Lægerne, der va r
ø k o n om is k interesserede i Honorarspørgsmaalet, men derimod fra en A fd eling a f
Lægeforen ingen , h v o r Interesserne kun kund e være a f en hoved sagelig principiel
Natur.