Previous Page  264 / 448 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 264 / 448 Next Page
Page Background

8

L Æ G E R OG A P O T E K E R E .

Som Følge af de ved den nye Sygekasselov indførte forandrede Bestemmelser

vedrørende Sygekassernes Forpligtelse til at yde Medlemmerne og deres Børn

Lægehjælp har der mellem De samvirkende Sygekasser og Københavns Lægefor­

ening og Lægekredsforeningen for Københavns Omegn været ført Forhandlinger

om Forandringer i den hidtil gældende Overenskomst om Lægegerning ved de

københavnske Sygekasser.

^overens-9

Disse Forhandlinger førte i Begyndelsen af Aaret 1916 til, at der mellem de

komst nævnte Organisationer blev indgaaet en fra 1. Januar 191 (i gældende almindelig

Overenskomst, der omfatter almindelig Lægehjælp samt Speciallægebehandling i

Øjensygdomme, i Øre-, Næse- og Halssygdomme og Massage til Sygekassernes

Medlemmer samt deres Børn og Plejebørn saavel for almindelige Sygdomstilfælde

som for de eventuelt ved Optagelsen i Sygekassen konstaterede kroniske Lidelser.

Overenskomsten, der tidligst kan opsiges til 1. Juli 1926, fastsætter for almindelig

Lægehjælp et Aarshonorar, der de første 5 Aar udgør 4 Kr. 50 Øre aarlig og der­

efter 4 Kr. 60 Øre aarlig, og for Speciallægehjælp et Honorar, der for hver af de

3 Specialiteter udgør 30 Øre aarlig, medens der som særlig Ydelse for Assistance

ved Fødsel betales til Medlemmernes Kredslæge 15 Kr. for kirurgisk Indgreb eller

til tilkaldt Speciallæge i F’ødselshjælp 10, 15 eller 25 Kr. for henholdsvis Konsul­

tation, mindre og større kirurgiske Indgreb.

speciaMæger.

I Tilslutning til den almindelige Overenskomst er der med en Række af

Speciallæger afsluttet Overenskomst angaaende Behandling af særlige Sygdoms­

tilfælde, der giver Sygekasserne Adgang til efter særlig Afgørelse i hvert enkelt

Tilfælde at henvise deres Medlemmer til specialistisk Undersøgelse eller Behand­

ling mod en Betaling af 4 Kr. for første og 2 Kr. for hver følgende Konsultation.

Denne Overenskomst omfatter Speciallæger i Kvindesygdomme, Mavesyg-

domme, Børnesygdomme, Brystsygdomme, Hudsygdomme og kirurgiske Tilfælde

samt Røntgenundersøgelser og Nervesygdomme, idet Betalingen for en Røntgen­

undersøgelse dog udgør 10 Kr. og for Nerveundersøgelser 6, 4 og 3 Kr. for første,

anden og senere Konsultationer.

Medens den almindelige Overenskomsts Bestemmelser er obligatorisk for

samtlige Sygekasser, afgør Sygekasserne, hvorvidt og i hvilken Udstrækning de

ønsker at bringe den særlige Overenskomsts Bestemmelser i Anvendelse.

vetAødseL

Det særlige Honorar, der ifølge Overenskomsten betales for Lægehjælp ved

Fødsel, paahviler det Sygekasserne at udrede til Medlemmernes Kredslæge eller

til den anerkendte Speciallæge, der i Kredslægens Sted af denne eller af Jorde-

moderen er tilkaldt til vedkommende Patient. Imidlertid har De samvirkende

Sygekassers Repræsentantskab tiltraadt, at det samme Honorar — 15 Kr. for

kirurgisk Indgreb — , der vilde have været at udrede til Kredslægen, betales, naar

anden Læge end Kredslæge eller Speciallæge har udført Lægegerningen, saafremt

dei ikke herudover i samme eller lignende Tilfælde vil være noget Honorar at

udrede fra vedkommende Patients Side.