?OitøDom$
fom tya&etreie unfcerfegt
og længe omtoiftet: Dm Octsar niece onc cn»>
Sot t QSetDen,
enDelig uDfunDet, at Der
er mere got enD ent til, og at Det goDe efoct*
\>eier Det onDe t ^erDen ganDfFe.
SDe fyaw
erfaret, at ^ennejFet
n
fblant alle øfabntn*
$er paa 3»orDen Det meeft fi)nD1ge
i
fyftié ftøtFs
StDenjfaber jleDfe afbrager Det fra D*t ©oDe,
*£)tDftgl)cD, UorDemligfyeD, ^ilDfarelfer
og onDe Spftcc neDj^rte Det Døbere og Di>bere
og foranleDtget til mere og mere £)nt i Deres
»fpanDlinger* S)c feer at Den(IetteOpDragelfe
forDæroer, og at Den goDe DpDragelfe ofte er
fpilDt og tntøtyffcé/ naar Det unge oelDawuDe
Sftennejft, fom l Det goDc enDnu et er kføjleD,
81
2
fak