Previous Page  162 / 391 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 162 / 391 Next Page
Page Background

155

let jeg ffrtlbe Jaoe Jøftetimine&ejte Sjftanbboms

Siar. SDet er §am, fom tiilbe fom ©tatsmanb

læge mit flatijiiffe ©aar, ber {jar foroanblet jig

(il et p{u)jtff, fombægerne nu iffe funbe af^ielpe,

»eb at forjtfre ntig om et gevebrøb fra Æongen

igiennem bet banjfe (Eancellie, i gølge rntne for«

Jjvætoebe 33ibenjlfaber til ©tatens Dtr>tte, ifalD

mit £egems Æræfter ttilbe tillabe bet.

gioet

bog et ©limt af £aab, og bliver en føb TilfrcbSi

1

§eb for mig, at min Æonge forflfrer migftn£ftaa*

be, at bet banffe (Eancellie fcrfifrer mig jin Oms

forg, ifalb bet ffulbe giøree fornøbent.

tertib m?ber jeg ingen gorbeel af ©taten, enb at

jeg paa nt;e ffriveS til ©fat til ©tatens e^traor*

binaire tlbgifter. 2>eS fan iffe jtnbe mig beti,

at jeg (fal nægte mig felv nogle boutdllere $)}e*

bicin, fom gægerne fcave anviifi til gorføg# foc

at biebrage til ©tatenS Ubgifter.

formober/

at (Srtraj^atGtommiéjtonen er faa billig at troe

mig paa parol, at jeg vil fvare benne©fat; faa*

fnart jeg fan.

(£nbnu er jeg iffe faa fattig, at

jeg Jar gtøet mine 5 SftebaiUer i $løjtfienteku*

' fet«