186 / 391
QCvifer.
$eg trocr flet
it h ,
at tffun
tx jtt
93
f ot>,
fom ’Profeffor $ lja a ru p fi)ncé — i fin .ffore øtas
tiftif — at antage for ben eneffc
3
tarfag til mi^an&s
lebe SSorgereS
9
D?iénøie, men at meget mere $orfats
terené egen ublibe øftæ&ne (ben flørrc SDbe(é £ob af
vore ftuberenbe
93
icb&orge're> (jar oprørt (jané $ølclfe
i bcn@rab, at fjart ubcn $orf?icl onfter enljvcr Jpuus?
*
vært for en' rig
3
ftanb, og uben minbfte‘Prøve, itn=
berfegeffe, ja længe førenb bert anben ‘Parts Sorfvac
cr f)ørt, Ijar affagt ©cm imob tjam, iffan ©enne
cr ^»lutéPcert, og ben fom frem&ær
3
?fagc, er £eietv
<£*n faaban U6et<!enffom|eb, l;vov gob Jpcnjujtett og«
faa cr, fFabcr og fornærmer.
3* 3- <Subenratf>
2oeferne feer af ttunQ^cficnbtgiøvelfe, at jeg
intet Jar faot at jtgcmobOpfTgelfeij, ba jeg futi$
far anført ben opfagte (Snfed 5lnnwlbelfe* $e
xt
©ecretaimt optyfer uu J£>anblingen beflo 6ebre,
fooraf fee6, at Dpjtgelfen fan albcleS iffe falbe
j>enbe til gafl. $an forfifrer od tillige, at fart
felo far metØjeuibnetilSftabame ?01einert$
og fenbeé SBøms ^ienjlagtigfeb og SBerebvillig*
feb i Slbe&ranbdtibett, og ben feleneiagtig^$or*
taluing omfenbes forfatning, Jjanblemaabc og
SS)t 8
WWbW*