214 / 391
tØMn Jperve!
^
l
)
c
\
ben vife © a ( omon tatcbc om
3
)tcmte{leneS 4)>ragt/
ubtrpffebe Ijan ftn letting, mebbtffeOrb: føt © i v e t
ni ocbn c
é /
ci* bet a l t c f cbe visnet*
^
leve i en Q3erben, f)vot*
3
((t er unberfaflct Ubeftanbigs
Ijeb og goranbring ; i en Herbert, t)vor©(aebe og@org,
2
i)ffe og Utyf’te beftanbig afvejle; i en
33
erben, Ijvoc
vt fnart Ube paa øielen, fnart paa legemet, og intet
£Meblif ere
fotviflebc.om, at ver fiattetr' iffe fFal blive
forrtnbtet til ©trtab, vor ©Icebe til©org; i en letben,
[)Vor tit ere omgivnc meb §aret og ©icnvotbtgf'eber,
l)vor ofte Uveire og ©torme teife fig, og flF'rceffelig
true oS, ulpffeligc ^Ufcelbe, ber paa en ©ang omjtptt*
vot St)ffe,Nberøve oS vot
9
loe og ^UfrebSIjcb.
£biffe uimobftgelige ©anbfjebcf etc fom laffet al*
minbelig antagne*
©aglige (^templer øvetbevife oS
berom. tftpeltg ftob bet pragtfulbe (El;ri(tianSborg, og
benne
3
?ongefrab, paa f>viS $iir bet* alt i mange ?fac
var atbeiber, nyelig ftobe btfle og vojrte fom ©ivet;
men førenb be bleve fulbfottine, bleve be øbelagte,
Sftin egen ©fiebne (jar viifl mig,
«t
én fmfgrenbe
Itbfigt éu iffe at bpgge paa, og at bet meejt gruttbebe
Jjaab ofte fan fotfeife. ©et be(;agebe ben evige SBitø*
bom, veb be føletigfic fii&clfer at prøve mig.
§}?ine
blcnn