305
gotref, og benneØumrna blev offcntftø ttbgivef,
faaleDeø, fomJperr
3
ujtitøraaDpotttoppiDan
{jar uDgivet
fin
ketcenfning og
525
eretninq om
Dett grønfclan&ffé og tølanfrffe #ant>el, Da ville
ti faae DeEfterretninger, fom »i mangle i biffe
gag, fom for gongen, for JpanbeTømanbett, for
korgeren, og for fver cnfelt $Re'Mem i øtaten
ere faare vigtige, ifcer nadr £>eforbindes met^efy
efter pligt og Øamvittigfeb, at op^twe Det fele«.
Ster man (jftiw t $etT
3
ufHt$>raaDen,)
naarman
tilfpergcé af
cn ^ftonarf,
fom €cD,
sjMigt og^ierligljepforbinDet oé, at Dfcte tro«/
tøDig og (jengtøen/ eller fminfer man De S^cta,
fom man fporgeé om, cllcc formitiDfTct Den
Deraf i §tDen ftøDenDe øfaDe, eller unDjfylDet
ftg meD Ut>iDenl)eD/ (jftent man er Dem fulD*
fommen beftenDt) for at unDgaae Den fra
øanDljcD uaD|?tlIeftge ^ovtrceb, Da fanDlet
man, fom en uvcevDig UnDerfaat, utroe $ie*
ner, S^eeneDetJ, og titøeiebringet ftg ttfetlbat t
fin §tt> Den Deit>cD velfortjente Son, fom et
goragtaf fine Sflc
&borgcte.og(Eftetfommere;
kongens UnaaDe, fom man, Da f;an tilfperger,
3
£&ie «
5
»
4
*&
t l
beoya*