103 / 259
LANDVEJE
Byplanlægningen har næsten udelukkende været betragtet som
kunsten at tegne gadelinjer: — at stemme fantasien til følelse for
rytme og harmonier i forhold til bygningskunst og historie —. Dette
er udmæ rket så langt som det når, forudsat a t følelserne hviler på
national grund, medens øje og hånd sysler med fremtids planerne.
Men det vil nu med lethed ses og erkendes at bybygning som fag,
for a t have nogen betydning må omfatte alle kulturdriftens retninger,
således som disse berører sociologi, ingeniørvidenskab og bygnings
kunst; og at når en enkelt af disse retninger gives fortrin, eller endog
eneret, vil de planer, som bliver udkommet deraf, blive ensidige og
vildledende. Byplanlægning er jo som fag ganske nyt, og er i reglen
opfattet som arbejde, der nærmest må ligge for arcbitekten; men
efterhånden som retningen baner sig vej til erkendelse, og de udførte
planer kan bedømmes, vil denne opfattelse vige for en mere alsidig.