236 / 259
KUNSTNERISKE HVERV
Og da dronningen af Saba havde fået ind
trykket af Salomons visdom, havde set paladset
han havde bygget og de kostelige retter på hans
bord, havde set hærskaren af hans tjenere, mi-
mistrene i deres kostbare dragter og hans mund
skænke; samt skuet hans indtog i templet, — så
var hun ude af sig selv.
(1. Kong. 10. 4-5.)
Kunstens etiske værdi er betinget af dens forhold til religion, nationalitet
og personlig individualitet, kortsagt til kultur og civilisation, således som disse op
fattes af det publikum kunstneren henvender sig til. Dette gælder al kunst men sær
lig de bildende kunster og mellem disse først og fremmest byplanlægning og b ybyg
ning, th i denne omfatter så godt som alle kunstarter og henvender sig til det mest
forskelligartede publikum. Kun ved at stile højt, og ved at have herredømme over
alle de elementer som byplanlægningen omfatter kan arbejde af kunstværdi i denne
retning frembringes. Imidlertid er kunsten som indlagt i byplanen vanskelig at
opdage eller bedømme under de forberedende arbejder, th i det er jo ikke den fine
tegning det kommer an på, men det er den naturlige sammenarbejden af de mange
interesser til en enhed, tjenlig til at lette færdslen og til at stedfæste samfærdslens
midler og mål til lands og til vands, det kommer an på. Og den største vanskelighed
deri, ligger i at det er
fremtidens
færdsel som skal lettes, den færdsel som kan ventes
i tillæg til den som haves — det v il sige byplankunstneren må være profet og hans
dømmere må være begavet med ævne til at opfatte og forstå det profetiske fremsyn.
Alt hvad v i til dato har set af byplaner bærer derfor præget af at være forar
bejder fordi de kun behandler nogle af sagens sider, og navnlig kun hvad der v ed
rører dens overflade i form af gadelinjer, parker og promenader. Grunden hertil
ligger i mangel på respekt for de kulturbevægelser af forskellig art som byformen i
sin almindelighed er resultat af. Mangel på respekt, både hos dem som aifatter pro
grammet for arbejdet, de som udfører dette og dem endelig, som bedømmer det
udførte arbejde.
Tag et enkelt element som det militære. Dets borge, volde og grave, etappe-
veje og etablissementer for hær og flåde. Dets anstrængelser for udvikling af færdsels
midlerne, af havne, veje og broer. De historiske minder om de gamle forsvarslinjer
og bygninger hører til byernes mærkeligste minder. Ruiner som plejes med respekt
og kærlighed. Boulevarder og parker på gamle voldes og graves plads. Brede og
gode hærveje til landets fjerneste egne, som ypperligt gør tjeneste og tilfredsstiller
den mod bycentret vendte færdsel. Denne udvikling har givet byens historie sit
mest fremtrædende præg. Men — hvad tror man om fremtiden i den retning? Tror
man at denne indflydelse kun tilhører fortiden og at krige er blevet umulige; så
regner man sikkert uden den menneskelige natur som vært. Så tror man at løven i