![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0099.jpg)
I de nyere Love, nemlig Byplanloven af 1938 og Byggeloven af 1939, har de Bestemmel
ser, der skal sikre Industriens Opretholdelse i Byplanen, faaet en fremtrædende Plads.
Kommunalbestyrelsen har nu i Henhold til begge disse Love Bemyndigelse til at fast
lægge særlige Byggeomraader for henholdsvis Bolig og Industri (Byggelovens § 12), og i
Byggelovens § 45 er optaget en Række Bestemmelser, der tilsigter en Ordning af det me
get vanskelige Problem, som den foreliggende planløse Blanding af Industri og Bolig frem-
byder.
I forskellige af de Omraader, hvor Industrien efterhaanden har udviklet sig til den
overvejende Bebyggelse, har det ved disse Bestemmelser været muligt at sikre Opret
holdelsen af afgrænsede Industriomraader, selv om de allerede har været stærkt trængt
af den fremrykkende Boligbebyggelse.
Den i Boligkarréerne indfiltrede Industribebyggelse rejser en Række byplanmæssige
Problemer, som Bygningsmyndighederne maa tage Stilling til ved fremkommende Bygge-
og Ombygningsprojekter, og som man ikke her skal komme nærmere ind paa. I andre Til
fælde har Industrier og Værksteder klumpet sig saaledes sammen, at der er Mulighed for
at udskille de erhvervsprægede Karréer fra de omliggende Boligkarréer og ved Hjælp af
Bygge- eller Byplanlov fastlægge saadanne
Indus tri-Enk lave r
som særlige Erhvervsom-
raader.
Selv om adskillige af de Industri- og Værkstedsomraader, der efterhaanden er oparbej
det i København, er mindre end egentlig ønskeligt og ofte ligger mere snævert indkredset
af Boligkarréer, end hvis de var tilrettelagt ved en rettidig fremsynet Byplanlægning, maa
Betydningen af, at Bolig og Erhverv ikke fjernes unødig fra hinanden, ikke undervurderes.
A lt for store samlede Industriomraader er under Hensyn hertil ikke ønskelige med mindre
det drejer sig om meget store og eventuelt ulempegivende Industrier. Og alt for store
samlede Boligomraader, der f. Eks. ved strenge Servitutter er rensede for Erhverv, er hel
ler ikke heldige. Visse Virksomheder er nødvendige for Boligomraadernes Service og be
høver ikke at give Anledning til Ulempe og Mispryd.
Med den Omhu, man i moderne Byplanlægning udviser med Hensyn til Industriens Pla
cering, og de stigende Krav, der ogsaa fra Erhvervenes Side stilles til Bygningernes arki
tektoniske Udformning og Indpasning i Bybilledet, behøver Industribebyggelsen ingenlun
de at virke skæmmende.
Hvor Røgulemper er ophævet ved rationel Fyring eller ved elektrisk Drift, er de Ulem
per, man i Byplanen maa være opmærksom paa for mindre Virksomheder, knyttet til
eventuel Støj, Uro, generende Lys og Arbejdernes Færden til og fra Virksomheden —
389