149 / 483
U N D E R C . G . H U M M E L
147
1843 blev h an tillige In sp ek tø r ved D en po ly tekn iske Læ rean sta lt
og k o n s titu e re t In sp ek tø r ved Københavns V andvæ sen ; m en da
han 1845 blev fa s t an sa t V and in sp ek tø r i København , opgav han
In sp ek tø rp o s ten v ed Læ reansta lten , og da han 12. Janu a r 1849 blev
P ro fesso r ved Læ rean sta lten , fra tra a d te han som V and in spek tø r.
D a h an saaledes havde læ rt Københavns hyg iejn iske Forhold,
eller sna re re Mangel p aa Hyg iejne, a t kende, studerede h an nø je re
Ko leraep idem ien i K øbenhavn 1853 og frem sa tte e fte r den Forslag
til Fo rbed ring af Sundhedsfo rho ldene baade i selve Byen og i Fa#
b rike r og A rb e jd s lok a le r. H an blev derfo r valg t til Medlem af
Kom iteen, der skulde ind fø re Gas?, Vand? og K loakanlæg i Køben*
havn.
H an b lev Inden rig sm in iste rie ts tekn iske Konsulent, og de fleste
Fab rik an te r og and re, der behøvede tekn isk A ssistance, søgte ham,
der p aa G ru n d af sin Flid og N ø jag tighed kunde overkomm e mere
end de fleste. Som Fo rm and for Bygningskom iteen kom han saa*
ledes til a t fo rb e red e O p fø relsen af D e t kgl. T ea te r i København.
1867 udnæ vn te s h an til E ta tsraad .
V ed h an s D ød blev der sk rev e t:12 »Hummel var, som hans Por*
træ t ogsaa viser, en M and af en alvorlig, noget streng Retning. Han,
A rb e jd e ren , der ved sine egne Evner og sin egen Flid havde arbej*
de t sig op fra en tarvelig Stilling til en Plads, paa hv ilken han havde
Indflydelse i m ange R e tn inge r og va r søgt af mange, fo rd rede ogsaa
meget af and re. H a n va r »tør«, som m an siger, und e rtid en iron isk ,
k raftig i sine U d try k , m en tillige retfæ rd ig ; ens imod alle og selv
altid ens; der v a r ingen Forskel for ham, en ten han ta lte m ed sin
sociale O v e rm and eller m ed en jevn H aandvæ rke r, og i hans Liv
g jo rde de t ingen Fo rand ring , a t han blev P ro fesso r og E ta tsraad .
H an v a r frem deles en M and, der ofte ved sin Indflydelse h ja lp
unge M ænd frem og a ltid v a r rede med Raad og Daad . H an ha r
de rfo r i m ange A a r væ re t Po ly tekn ikernes selvskrevne Raadg iver
og T alsm and , til hvem de tyede m ed Frimodighed, og som heller
ikke svigtede. Ogsaa i denne Henseende er der ved hans Bortgang
b levet en tom Plads. H an levede e t stille og lykkelig t Fam ilieliv og
efte rlad e r sig e t sm uk t M inde som en ren, fu ld støb t Personlighed,
hvis Liv ikke er gaaet spo rløst hen.«
H an s m angeaarige Kollega ved Læ rean sta lten A do lph S teen skri*
ver om ham :13 »H an v a r i høj G rad ivrig, nø jag tig og samvittigheds*
fuld i O p fy ldelsen af alt, hvad der paalaa ham. Lian ov e rvand t der*
Illustreret Tidende. 13. Bind. 8. September 1872.
Adolph Steen. Den polytekniske Læreanstalt. 1829—79. Kbhvn. 1879. S 62.