437 / 483
H U S B Y G N IN G
435
m ed litog ra ferede T av ler: »Helligaandsk irken i V isby paa Gul?
land, m ed Fo rk la ring af N . Høyen, udg ivet af Selskabet for
no rd isk Kunst.« H an b e re jste en Del af Sverige og foretog en?
delig 1852—54 sin sto re U den land sre jse til Italien gennem Tysk?
land samm en m ed M eldah l og h jem over Frank rig og Eng?
land.
H e rh o ld ts fø rste m onum en tale A rb e jd e e fte r hans H jem kom st
blev U n iv e rsite tsb ib lio tek e t. V ed en Konkurrence, hvo ri bl. a.
ogsaa B indesbøll deltog, v and t han 1. Præm ie, og Bygningen op<
fø rtes 1857—61. Som M otiv beny tted e han K irken St. Fermo i
V e rona , m en disse no rd ita lien ske Bygninger fo rd re r en T ekn ik i
M u rsten sfab rik a tion en , som den Gang var helt uk end t he r hjem?
me; H e rh o ld t tog im id le rtid trøstig fat, tra f nogle flinke E je re af
m ind re T eg lvæ rke r og opdrog dem til at lave gode Façadesten ,
F o rm sten og glasserede Sten, og det tø r siges, a t hans In itia tiv
her h a r g ivet hele vo r Teg lvæ rksindustri e t betydelig t Skub
frem ad . Ogsaa ved a t anvende en stø rre Je rnkon s truk tion i Byg?
n ingens Ind re til Sikring mod B randfare gav han et følgerigt
Eksempel for F rem tiden . D en elegante, yndefu lde Façade med
sin enk le Inddeling , hø re r til Københavns nob leste Nybygn inger,
og den ind re O rdn ing va r for sin T id fu ld t ud baade p rak tisk og
a rk itek ton isk , hvo rim od N u tid en s Kæmpefordringer til et Biblio?
tek s An læg ikke m ere kunde tilfredsstilles derved.
------------ M en ikke alene som udøvende A rk itek t ha r hans Liv
væ re t frug tb a rt, ogsaa som D anne r af en hel Skole. H ans J. Holm ,
H. S torck , G n ud tzm ann og en Række yngre A rk itek te r ha r dels
d irek te, dels ind irek te m od taget deres kunstneriske Opdragelse
af ham . H an s P rincip h a r a ltid væ ret: Se med egne Ø jne og ikke
gennem U d la n d e ts Briller! Benyt saa v id t muligt Landets Ma?
terialie r og stud e r den hjem lige Bygningskunst i dens bedste Pe?
rioder! H e rh o ld t h a r den stø rste Fo rtjen e ste af vor Murstens?
a rk itek tu rs Udv ik ling , han h a r h en te t sine Mo tiver saa vel fra
den danske M iddelalder som fra den italienske Renæssance, altid
sund og smagfuld, a ltid solid og behersket. H an er maaske den
m est
d an s k e
af alle vo re A rk itek te r.
H e rho ld t, som 1871 v a r b levet udnæ vn t til E ta tsraad , tog sin
A fsked fra Læ rean sta lten fra 31. Januar 1876. 1888 90 byggede
han D en po ly tekn isk e Læ reanstalts Bygning, som tidligere om talt.
D a H e rh o ld t tog sin A fsked som Lærer ved Læ reanstalten , blev
A rk ite k t
Johan Em il Gnud tzmann ,
der som den eneste A rk ite k t
havde tag e t E k sam en ved Læ reanstalten 1865 og havde væ re t As?
28*