176 / 185
Slagterens Bestilling bestod væsentlig i at nedsalte
de skudte D y r1); thi i de Tider, da Vildtet var så
talrigt, var Efterårsjagterne som bekendt Middel til at
proviantere Slottene for lange Tider. Derfor fulgte
også et betydeligt Antal Vogne med Jagttoget, og det er
allerede sagt. at selv disse vare i grønne Uniformer.
Ved Klapjagt havde man for Skik at danne store
Gærder, mellem hvilke man drev Vildtet ind. Disse
bestod enten af „mange Breder ubleget Lærred ind
kantet med Reb“ , de såkaldte Jagt-Duge, eller af
grove Garn. de såkaldte Dyregarn. Deraf kommer
Talemåderne: „A t jage Vildtet i Dugene“ og „at
spænde Skoven med Duge“ 2). En sådan Ja g t er af
bildet på et af Ha n s K ni ep er s Tapeter i oldnordisk
Museum: Hjorten, som er drevet ind i det afgrænsede
Rum. er omringet af Hundene, der springe op ad den
og søge at standse den ved at bide sig fast i dens
Skind; Jægere til Hest og til Fods ile til med deres
Spyd for at give Dyret Fangst.
I Modsætning til den omtalte Ja g t var Falke-
jagten kun til Fornøjelse.
De få Argange, der ere
bevarede af Rentemester-Regnskaberne fra Ch r i s t i a n
den T r e d j e s Tid, omtale kun Indkjøb af enkelte
Falke.
I F r e d e r i k den And e n s Tid, efter at
N i e l s Ul f s t and til Barsebæk var udnævnt til „Øverste
*) Rentem. Regnsk. 1599: „Løn til Slagteren, som fulgte Kon
gen på Jagterne og hjalp til at slagte og salte det ned
skudte Vildt.“
2) Moths Ordbog. — Rentem. Regnsk. 1554: Den K a rl, som
hænger Jagt-Dugene op efter B o r c k o r t Jægermesters Be
faling. — 1558; 42 Stk. stettinsk Lærred til Jagt-Duge, 2
Store-Hundrede „Peekeliin“ til Jagt-Duge. — 1567: 3 Stk.
Stettinsk Lærred til Jagt-Duge. — 1568: Jagt-Duge sendt
til Frederiksborg.
162