ALDERSTRØSTS FØRSTE JUBILÆUM
103
Murmester Ette til Ridder af Dannebrog. — Det var to velfortjente Belonninger,
som vakte levende Paaskjonnelse i Forsamlingen.
Efter Maaltidet begav en hel Del af Festdeltagerne sig fra Kronprinsensgade
ud til Alderstrøst, der hele Dagen havde været smykket og nu var rigt illumi
neret. Det danske Vaaben var i en stor Flagdekoration anbragt over Porten
mod Norrebrogade, hvor der desuden var rejst en Række med Vimpler for
bundne Flagstænger, fra hvilke Dannebrog vajede, og inde i Stiftelsens Gaarde
var der ogsaa Flagdekorationer, hvortil om Aftenen endnu kom Lysballoner i
Plænerne, men mægtigst virkede den almindelige Illumination. Der var Lys i alle
Stiftelsens Vinduer, saavel ud til de tre Gader som til Gaardene. Det Hele var
et smukt Udslag af den hos Beboerne herskende festlige Glæde og levende
Følelse af Taknemlighed. Det var dem, der af deres smaa Midler havde be
kostet hele Udsmykningen. Her fejredes da en stor og væsentlig Fest, i
hvilken ogsaa Almenheden deltog. Der valfartedes hele Dagen til Stiftelsen, ja
en ganske betydelig Menneskemængde drog om Aftenen igjennem den, ind af
Porten ved Norrebrogade og ud af en af de to andre Porte mod Baggesensgade
eller Blaagaardsgade. Festen forhojedes ved, at Bestyrelsen ved Middagstid lod
et Musikkorps spille i Gaardene, ikke at tale om at den Dagen for havde sendt
en Pengegave til hver Bolig, 10 eller 12 Kr., eftersom dens Beboere var En
eller To, en enkelt Mand eller Kvinde eller et Ægtepar, Her føltes en virkelig
Glæde, saa der er vel Grund til at slutte med de Ord, som den ovenfor først
omtalte Beretning om Alderstrøsts Jubilæum ender med, de ere betegnende for
hele Foretagendet som for Dagens Stemning: „Gud give sin Velsignelse til, at
det, der her er saaet i Kjærlighed, maa voxe og trives i Herlighed".