112 / 232
ALDERSTRØST VED MØLLEGADE
111
Havde Haandværkerforeningen magtet paa een Gang at opføre det store
Møllegade-Anlæg, magtede den imidlertid kun lidt efter lidt at gjore Boligerne
i det til Friboliger, I 1894 bortgaves 7 Friboliger og i 1895 4, men saa ind-
traadte der en Stansning. Der kom først Fart i Boligernes Frigivelse efter 1902,
og det for Tiden naaede Resultat er, at Friboligernes Tal i Møllegade-Anlæget
nu udgjor 101. At Lejeindtægten *navnlig til en Begyndelse maatte tages med
som en endog væsentlig Faktor, kan forstaas, naar man hører, at den i 1896
udgjorde ikke mindre end 43,090 Kr. I Aaret 1900 naaede den endog til noget
over 50,000 Kr,, men derefter er den, samtidig med at Friboligernes Antal er
voxet, taget væsentlig af, i 1911 udgjorde den kun 29,980 Kr, Der er nu i de
to Anlæg 296 Friboliger, der, naar Lejen pr. Bolig gjennemsnitlig regnes til 180
Kr,, repræsenterer en aarlig Gave til Fribeboerne paa 53,280 Kr,, og naar hertil
lægges, hvad de forøvrigt modtage i direkte Hjælp samt som fri Læge, Medicin
m. m., tilsammen 20,220 Kr,, udgjor den samlede aarlige Hjælp, som Haandværker
foreningen nu yder Fribeboerne i Alderstrøsts to Afdelinger 73,500 Kr, Og saa
dygtig har Administrationen her i det Hele været, at da der i Juni Termin 1904
indbetaltes 40,000 Kr. til „Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn", var denne
Sum Restbeløbet af den i Anledning af Opførelsen af Møllegadens Komplex
optagne Prioritet, saaledes at „Alderstrøst", hvis to Afdelinger da vare bogførte
for 1,450,000 Kr,, fra den Tid har staaet med helt gjældfrie Ejendomme,
Denne stærke Udvikling kom imidlertid Bagermester Lichtenberg, der som
Foreningens Formand med saa stor Nidkjærhed havde arbejdet for Møllegade-
Afdelingens Oprettelse, ikke til at opleve. Født den 12. Januar 1837 i Kjøben
havn, hvor hans Fader var Mel- og Grynhandler, havde han næppe tænkt paa
at blive Haandværker, da han i 1850 stod som polyteknisk Kandidat og hurtig
blev en dygtig og søgt Lærer i Matematik. Da han imidlertid havde giftet sig
og trængte til storre Indtægter, greb han til, da Pipers Bageri i Adelgade blev
ham tilbudt paa gode Vilkaar, I 1870 tog han Borgerskab som Bager, og den
begavede, dannede og altid elskværdige Mand kom nu lidt efter lidt til ganske
stærkt at deltage i Virksomheden for Haandværksstandens Fremme, I 1878 blev
han Medlem af Haandværkerforeningens Bestyrelse, og 1889 valgtes han til dens
Formand, Men Sygelighed gjorde, at han i 1896 maatte trække sig tilbage, hvad
der i hoj Grad beklagedes, saa det er kun naturligt, at Foreningen i taknemlig
Erkjendelse af, hvad han havde udført for den, udnævnte ham til Æresmedlem.