83 / 232
82
LOTTERISTRID
R. Ette. Der var altsaa Tillid til Bestyrelsen, men selvfølgelig blev dog det af
det nye Regulativ fordrede Kontroludvalg valgt og kom til at bestaa af Over-
retsprokurator J. H. Jacobsen, Journalist J. S. Trier og Malermester A. J. C. Riise.
Det Væsentlige var og blev dog, at Lotteriets Administration, der stod under
Bestyrelsen, nu som for kom til at bestaa af Clément og Øberg, der som ny
Fælle istedenfor Kornbech fik Repræsentantskabets Formand Sadelmagermester
P. C. Olsen.
Den saaledes sammensatte Administration vedblev uforandret til 1877, saa
døde først Clément og derpaa Olsen, der ved Bestyrelsens Valg erstattedes af
henholdsvis Tømmermester Chr. Rothe og Tojmager N. P. Christensen. Men nu
vare Lotteriets fede Aar forbi. Som ovenfor nævnt var der kommet en Række
nye Lotterier til, Konkurrencen trykkede, Det gik nedad med Lotteriets Udbytte,
som endda skulde deles med Andre. 1878 blev det nødvendigt at danne et
Reservefond for at kunne møde alle Eventualiteter, Serie B i 1884 gav ikke
alene intet Overskud, men endda et ganske klækkeligt Underskud. Det blev
nødvendigt at spare paa forskjellig Maade, og bl. A. traadte da Tojfabrikant
Christensen tilbage som Administrator. Nu var der kun to Øberg og Rothe,
men da Øberg døde i 1885, konstitueredes Christensen i hans Sted for den korte
Tid, Lotteriet endnu bestod. Ved den kongelige Bevilling af 19, April 1886 ord
nedes det da bestaaende Industrilotteri-Kaos paa den Maade, at alle Tidens
Industrilotterier samledes i „Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri“, om hvis
Overskud det bestemtes, at det skulde deles i 23 ligestore Dele, af hvilke to
skulde tilfalde Haandværkerforeningen,
Lotteriet havde, lige siden Tanken om det i 1852 kom op, spillet en stor
Rolle i Foreningens Liv. Det havde affødt baade Uro og Strid, og Striden havde
drejet sig om baade store og smaa Ting, om Principforhold, saavel rene som
blandede med Sporgsmaal om økonomisk Fordel, og om denne eller hin enkelte
Gjenstand som Gevinst i Lotteriet. I 1870 klages der saaledes en Gang over,
at en som Gevinst opstillet Symaskine ikke var dansk Arbejde, og en anden
Gang over, at et Ur var ansat til en for hoj Værdi, Den sidste Sag kom endda
for en Generalforsamling og blev Gjenstand for en Retssag, Forsaavidt falder
det ikke uden for Rammen, at Lotteriets sidste Aar blev en stadigvarende Strid
med de andre Industrilotterier. Men der var noget rent ud uhyggeligt ved den
i stigende Grad baade hensynsløse og smagløse Agent- og Reklamekamp, der
udviklede sig, og som paa een Gang saavel brandskattede Lotterierne som pla