Previous Page  22 / 61 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 61 Next Page
Page Background

usunde og uhygiejniske forhold, den levede under, svækkedes overfor de

epidemier, som jævnt hen hærgede hovedstaden. Blot af kopper døde saa­

ledes i sidste halvdel af det 18. aarh. 12.268 personer.

Heller ikke Nybørs undgik sin skæbne!

Endnu i 1664 ejedes »De (oprindelig) syv Søstre« af Henrik Muller, men maa

snart efter være blevet overdraget til hans børn. 1668 tilhørte hjørnehuset

mod Børsen saaledes sønnen Jørgen Muller, den følgende ejendom hans

svigersøn Johannes Fincke til Skullerupholm, hans søn Henrik ejede den

tredie, den fjerde tilhørte svigersønnen Thomas Fincke til Lejregaard, den

femte sønnen Frantz, den sjette svigersønnen dr. Caspar Bartholin til Kor-

nerupgaard og den syvende sønnen Christian, medens sønnen Henrik og­

saa stod opført som ejer af pakhuset ud til Knippelsbro.

Slægten tilhørte det københavnske patriciat, hvis medlemmer omfattede

Saavel storkøbmænd som en lang række professorer ved universitetet, og

dets indflydelsesrige stilling styrkedes af deres indbyrdes slægtsskabsfor-

hold. Ejere af Nybørs forblev Henrik Mullers efterkommere imidlertid

gennemsnitlig kun en halv snes aar. I grundtaxten 1689 ses komplekset at

være gaaet ud af familiens besiddelse. Blandt de ny ejere var storkøbman­

den Claus Byssing, der 1683 lod sin gaard paa hjørnet ved Børsen, »som jeg

selv beboer«, forsikre i Skatkammerets Brandkompagni, hvis fundats date­

rede sig fra den 1. oktober 1682. Denne ejendom, der laa paa samme sted,

som den, hvor Aug. Borgens assurancefirma senere flyttede ind, var saa­

ledes en af de første i København, der brandforsikredes.

Som allerede nævnt, berørtes Nybørs ikke direkte af branden 1728, men

mange, der havde mistet hus og hjem, fandt et foreløbigt logis i »De syv

Søstre«, og en af ejendommene husede ikke mindre end 39 personer. Selv

om denne forøgelse af husbeboernes antal var rent midlertidig, varede det

dog ikke længe, før ejerne indsaa, at husene som følge af det stigende be­

folkningstal maatte kunne udnyttes langt mere økonomisk end hidtil.

1738 træffes saaledes den første »logerende paa salen« - en doktor Piper, der

et par aar senere havde en husstand paa fem personer.

Exemplet smittede! Snart blev det ganske naturligt for Nybørs ejere at ud­

leje førstesalen, selv om det endnu kunne ske, at en lejer beboede begge

etager. For at opnaa den største udnyttelse, ombyggedes husene. I tag­

etagen indrettedes værelser og mindre værksteder, sidefløjene i gaardene

forhøjedes til fordel for lejlighederne i forhuset, og da ejendommene efter-

26