44 / 61
opmærksom paa, at han »havde inventeret bassinet, saaledes at enhver
med lethed kunne betjene sig af vandet«.
Forslaget vandt imidlertid ikke bifald. Pladsen blev taget i besiddelse af
handlende, som solgte »gamle bøger og landkort, skilderier, jernkram og
sønderslaget porcelæn, umage spænder etc.«, og i »Nyeste Skilderie af
Kjøbenhavn« siges det 1806, at »en større carricatur af et torv kan man
næppe tænke sig. Hver torvedag sees her en saadan vrimmel af alskens
handlende, at øjet næsten ikke er istand til at overskue det lige saa brogede
som comiske hvirvar«. Det svarede heller ikke ganske til omgivelserne!
Som de øvrige bygninger, der opførtes efter branden 1795, var de bygninger,
der indrammede Højbroplads, stærkt paavirkede af C. F. Harsdorffs arki
tektur. Ingen af bygningerne skyldes dog - saa vidt vides - ham, men den
indflydelse, han udøvede paa sine elever var saa stor, at ingen af dem evne
de at sætte sig op imod den.
Paa dobbelthuset Kongens Nytorv 3-5, den saakaldte »Harsdorff’ske Gaard«,
havde han allerede 1779 fastlagt de to hustyper, som i de følgende aar kom
til at præge det københavnske boligbyggeri. Nr. 3, der ligger nærmest
Charlottenborg, skulle saaledes kunne tjene som eksempel paa et almin
deligt borgerligt bus, medens nr. 5 var opført som mønsterbolig for en vel-
staaende familie, idet stueetagen indeholdt kontorer, førstesalen dens
privatlejlighed og øverste etage tjenestefolkenes værelser.
Paa lignende maade skulle facaderne kunne benyttes som forbillede. Paa
nr. 3 fremhæver stueetagens rustikbehandling dens vandrette inddeling,
medens dens lodrette først sætter ind derover med et forsænket midt
parti og svagt fremspringende sidepartier, der yderligere fremhæves af
førstesalsvinduernes indramning. Nr. 5, derimod, bar et fremspringende
midtparti med pilastre. Paa det almindelige borgerlige vaaningshus var
dette dog hverken forsænket eller fremhævet med pilastre. Facadernes ud
smykning indskrænkede sig sædvanligvis til en markering af de yderste
fag paa hver side med kraftigt profilerede vinduesrammer.
Selv om næsten alle de ældre buse paa Højbroplads følger det Harsdorff-
ske skema, er det imidlertid forbavsende faa, der kan henføres til en be
stemt arkitekt. I virkeligheden kun fire: Ejendommen paa hjørnet af Lille
Kirkestræde 8, der er bygget 1798, som det synes af en murmester Fr. Bech-
m ann ; Højbroplads 19, som er opført for blikkenslagermester Joh. Andreas
Løser af Andreas Hallander, der tillige for grosserer Friderici byggede nabo-
48