Previous Page  52 / 61 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 61 Next Page
Page Background

katastrofe forsynedes det fireetages hus med et overrislingsanlæg. I 75 aar

havde trykkeriet og forlaget derefter til huse i denne bygning, indtil ud­

viklingen nødvendiggjorde dets flytning til Gammelholm.

Ogsaa genbohuset mellem Læderstræde og Amagertorv var fra første færd

opført i nyklassisk stil. Dets nuværende udseende hidrører nemlig fra en

ombygning i 1854 under arkitekten H. Chr. Tybjergs ledelse.

Pladsens øvrige bebyggelse har derimod ikke ændret sig synderligt. De

enkelte huse vidner stadig alle i højere eller mindre grad om den indflydel­

se, Harsdorff udøvede paa sine elever. Det gælder ikke mindst vekselerer­

firmaet R. Henriques juniors ejendom nr. 9, der egentlig er en gammel

bagergaard, og de to ejendomme nr. 19 og nr. 21, som Hallander opførte.

Særlig karakteristisk er den sidste - det store pilasterhus paa hjørnet af

Fortunstræde, der som nævnt ligger paa samme sted som »Stenbukkens

Gaard«, af hvis mure der skjuler sig rester under det gule pudslag. Som

noget dengang helt nyt indrettedes der ved opførelsen butikker i plan

med jorden og ikke, som det var almindeligt, i kælderen, og over dem an­

bragtes »de skjønneste lygter i Kjøbenhavn«. Fra 1863 til 1916 tilhørte gaarden

Carl Ploug og hans efterkommere, og blandt dens beboere har ikke blot

været Frederik VI’s livlæge, etatsraad I. D. Brandis og Carl Ploug selv, men

ogsaa familien Melchior, hos hvem H. C. Andersen havde sit andet hjem,

og paa hvis landsted »Rolighed« paa Østerbro han døde 1875.

Trods de smukke og herskabelige huse, som gav Højbroplads en værdig

indramning, blev det dog ingensinde det stille og fornemme torv, som

Rawert havde tænkt sig, men midtpunkt for et broget folkeliv. Torve­

handelen florerede livligt, ved vandpumperne mødtes kvarterets tjeneste­

piger og udvekslede nyheder om deres herskaber, og paa hjørnet af Læder­

stræde solgte jøderne piskebaand, galan’terisager og hvidevarer. Pladsen var

iøvrigt fyldt med boder og rullende butikker, som magistraten udlejede

til slagtere, amagerkoner og bissekræmmere. »Naar man onsdag eller lør­

dag kommer her - fortælles det - skulle man tro, at man var i Paris eller

London, ikke i Kjøbenhavn«.

Senere hen kom torvehandelen ind under mere ordnede former. Dog er

det vel tvivlsomt, om de, der havde forestillet sig pladsen rolig og stille,

følte sig trøstet ved, at der ikke som paa Gammeltorv »sad værdige Valby-

koner med deres nedhængende blommererede kyser og falbød deres

fjerkræ«, eller bønder og slagtere der solgte kød »fra aabne vogne eller

56