393 / 476
Cirk. ang. Invaliderente.
347
1928.
raade at ville gøre Kommunalbestyrelserne bekendt med 12 Sept.
følgende:
^ r'
Spørgsmaalet om, hvorvidt det af svære Former for
Invaliditet betingede Tillæg til Invaliderenten skal ydes, vil
være at afgøre uden Hensyn til vedkommende Ansøgers
økonomiske Forhold; den paagældendes større eller mindre
Trang vil derfor ikke kunne være afgørende ved Bedømmelsen.
Det Kommunalbestyrelserne vil have at træffe Bestemmelse
om vil saaledes kun være, om Ansøgerens Invaliditet er af
en saadan *Beskaffenhed, at den medfører en Tilstand af
Hjælpeløshed, som nødvendiggør stadig Bistand af andre. —
Det maa i saa Henseende være de enkelte hos Invaliden
tilstedeværende Lidelser, disses Indflydelse paa hans Færden
og Færdigheder, eventuelt samtidig Tilstedeværelse af flere
Lidelser, der maa danne Grundlaget for Afgørelsen i det
enkelte Tilfælde.
Hvad særlig angaar Blindhed og Synssvækkelse skal
man anføre, at fuldstændig Blindhed, jfr. Lovens § 4, 2det Stk.,
altid maa medføre Berettigelse for de paagældende Rente
nydere til at oppebære Tillæg for svær Invaliditet, medens
alle Grader af Synssvækkelse maa indgaa som Led i Be
dømmelsen, jævnsides med alle andre forekommende Defekt-
tilstande.
Paa given Foranledning henledes Opmærksomheden paa,
at Tillæget, naar Betingelserne iøvrigt er til Stede, kan ydes
saavel til Personer, der af Invalideforsikringsraadet er erkendt
for at være vedvarende Invalider, som til Personer, der har
erholdt Kendelsen forbigaaende Invalid.
Endvidere henledes Opmærksomheden paa, at Embeds
lægerne (Amts- og Kredslæger) i Henhold til § 5 i Lov Nr. 87
af 21. April 1914 om Embedslægevæsenets Ordning er læge-
kyndige Raadgivere for Kommunalbestyrelserne i Sager, der
skønnes at kræve lægekyndig Indsigt. Kommunalbestyrel
serne vil herefter ved Bedømmelsen af, om svær Invaliditet
i det enkelte Tilfælde skønnes at foreligge, kunne anmode
Embedslægerne om en Udtalelse paa Grundlag af det fore
liggende lægelige Materiale eller om en Bedømmelse af fore-