139 / 196
132
lem noget særdeles Hæderstegn, men blot nytte de an
dre Lejligheder, det har, at tilkjendegive den værdige
sin Taknemmelighed, Højagtelse og Tillid. Men efter
et fortjent Medlems Død skal det være ét eller flere
andre tilladt til sammes Afmindelse at holde en Tale,
som dog Selskabet først ved Ballottering, hvor den
simple P lu ralitet skal være nok, vil samtykke og dertil
beramme Dagen.“
§ 142. „Et Selskab, som sigter og arbejder til
almindelig Nytte, bør vaage over, at ingen af de F o r
dele, som kunne høstes af samme, tilfalde dets egne
Medlemmer, hvoraf der kunde tages Anledning til at
fremlede en og anden Mands Indtrædelse af Egennytte.
Selskabet for Efterslægten vil derfor tilvende enhver
Fordel (Børnenes Undervisning og Bogsamlingens Brug
undtagen) alene saadanne Personer, som hverken ere
Medlemmer eller Deltagere i samme; og det vil ej ind
lade sig med nogen af sine litterariske Medlemmer i
Henseende til originale eller oversatte Skrifter, som
det agter at udgive, med mindre saadant et Medlem
vil paatage sig dette Arbejde uden Betaling.“
§ 147. (Den sidste §.) „Hvad Segl Selskabet vil
betjene sig af, saa vel som hvad Skridt d e t, foruden
sine ommeldte Bestræbelser, vil gjøre for at be
fæste og udbrede sig, saa meget muligt, derom vil
det tage Beslutning.“
Hvorledes Efterslægtsselskabet realiserede sine For-
maal skulle vi ikke dvæle ved, vi ville blot tilføje, at
Tode kort Tid efter Selskabets Stiftelse fremkom med Fo r
slag til en Realskoles Oprettelse, som imidlertid først blev
til Virkelighed den 3. Januar 1787, da Efterslægtens Skole
aabnedes; at Tode, til Trods for at han nu havde faaet
sat sin Krig igjennem og altsaa skulde antages at være
kommen i en roligere Sindsstemning, dog ikke har aflagt
sin Ilterhed, fremgaar af en snurrig Skala, der er efter