125 / 128
— 52 —
vendte sig i hjertelige Ord til den nye Præst, hvem han
hilste som en velforfaren Mand, baade i Gudslivet og
Menneskelivet, med et Navn, der havde god Klang inden
for Kirken, baade fra Brødrenes og hans egen Virksomhed,
ikke mindst som Skribent. Provsten ønskede ham Lykke til
at være en ny Røst i Hovedstaden med Evne til at aande
paa Gløderne. Man trængte til hans Røst i P ræ stekoret
herinde, til en ny Kraft i den gamle By. Idet Provsten
paalagde Menigheden vedblivende at møde tro fast op,
ønskede han den og Præsten til Lykke. Indsæ ttelsen slu t
tede som sædvanlig med Oplæsning af Kongens Kaldsbrev
og Biskoppens Collats.
Pastor Geismar talte derefter over A llehelgensdags
Evangelium, og frem førte sin T iltrædelses Prædiken med
stor Kraft og Myndighed. Med Udgangspunktet i Dagens
Text, Saligprisningerne, spurgte han: hvad er Menneskers
endelige Maal? Derpaa er de ude af Stand til at svare,
de har kun m idlertidige, foreløbige Maal, som Mennesker
er tilbøjelige til at blive hængende ved, og kræve Ro til
at leve Livet iblandt, i og for sig berettiget, hvis de ikke
skygger for det evige. Men hvad vil et Menneske til
syvende og sidst? Dette Evighedens Spørgsmaal til Time-
lighedens Børn viser de fra sig. De har deres private Text
til A llehelgen: Salige er de, der er blevet rige eller vel
havende, salige er de højtbegavede.
Først den, der møder Jesus Christus, og lytter til
hans Evangelium, ser sig længere ud. En Adam Homo
forsager det evige, for at naa det højeste paa Jord, men
Dagen kommer, da det hernede viser sig at have været
Skygger, og den, der slog sig til Ro dermed, en Taabe.
Verdslige Værdier blegner i Uendelighedens Perspektiv.
Guds Enbaarne gør Husbesøg hos enhver, som trods al
Synd véd sig skabt i Guds Billede og viser ham Livets
, Maal: at være som Han, elskende, tilgivende.
God og glad er Indholdet af det Liv, hvortil Han
indbyder dem, som hungrer og tørster, kan blot Mennesket
blive fattigt nok, saa kan Han fylde det med sin Rigdom,
og alt bliver af Guds Naade og til Guds Ære.