32 / 128
—
9
—
Stabler af Tømm e r og Dæler ikke blot medførte Brand
fare, men var til „Kiørselens og Fartens mærkelig H in
d ring“ . T re Aar efter var alt dog endnu ved det gamle,
thi Tømme rhand le rne vægrede sig ved at b ruge P lad
serne mellem Kvæsthuset og Toldboden, som var ble
ven dem anvist. De blev dog tilsidst nødt til at give
efter, og i en Aarrække blev nu hele Terrainet her regu
leret. 5 af Tømmerp ladse rne nærmest Kvæsthuset til
hørte Havnecommissionen og var udlejet, een tilhørte
Staden og anvendtes til Brændemagasin, medens Resten
ejedes af Private.
Da Rescriptet om Amalienborgs Bebyggelse udkom
i 1749, havde man ikke i Sinde strax at flytte Tømm e r
p ladserne; der var da kun Tale om at erhverve de nød
vendige G runde til de paatænkte Tvæ rgade r ud til H a v
nen, men snart opdagede man, at Tømmerop lagene var
farlige for den kongelige Flaade og derfor maatte fjærnes.
Muligvis ønskede man heller ikke deres Beliggenhed i
den aristokratiske Bydel og fik et god t Paaskud, da der
i 1753 ved en Visitation paa Raadmand Klitgaards Plads
forefandtes
6
Fou s tage r T jæ re og et Stenkulsoplag tæt
op til Plankeværket. Der herskede imidlertid stor Uenig
hed om, hvor man i Fremtiden skulde anvise Tømm e r
handlerne Pladser. Magistraten foreslog først Kongens
Materialgaard ved Frederiksholms Kanal eller Appelbyes
Reberbane paa Christianshavn, men da ingen af disse
Steder kunde undværes, anbefalede den en Plads ved
Kalkbrænderiet uden for Ø ster Po rt eller i Dronningens
Enghave, nuvæ rende Tivolis Grund. Da disse Forslag
heller ikke vandt Bifald, henledte den Opmærksomheden
paa „G røn land “ , den store aabne Plads ved Kastellet, og
paa „den Plads paa H jø rne t af Sølvgaden, hvor Enke
d ronningens Køer g ræ s s e “ , senere Sølvgades Kaserne.
Man rejste imidlertid nye Indvendinger, og tilsidst blev
der nedsat en stor Commission med Kjøbenhavns Com-
mandant General Numsen i Spidsen, som skulde afgøre
Spørgsmaalet. Man var dog stadig i Vilderede med, hvor
♦