59 / 128
— 16 ^
Skræk o;n sig hele Vejen lige til Amalienborg o g en
sto r Skare Mennesker var hu rtigt paa Benene. Politiassi
stent Schram, der just sad ved sin Frokost, styrtede over
Hals og Hoved til Amalienborg Plads og dirigerede O rd e
nens Opretholdelse i Sommertøj og blød Filthat.
I Palaiet herskede en ikke ringe Nervøsitet, men Bran
den blev man forholdsvis hu rtig færdig med, thi det hele
var næsten ingen Ting. Palaiet blev paa det T idspunkt
repareret, og man mente, at Branden, der blussede r>p
i det Paaklædningsværelse, som i sin Tid benyttedes af
Dronning Louise, var opstaaet paa den Maade, at en
Maler, ved at fjærne noge t gammel Maling fra en Vin
dueskarm med en Blæselampe, under dette Arbejde var
kommen til at antænde Træværket, uden at have lagt
Mærke til det. Brandvæsenet havde truffet de mest vidt-
gaa ende Forholdsregler, for at redde det gamle Palais,
Slanger var ført ind gennem Vinduerne saavel til Pladsen
som til Gaarden ud mod Ny To ldbodgade og Stiger var
rejst begge Steder. Men heldigvis blev der ikke Brug
for nogen af disse Foranstaltninger, idet Brandvæsenet
hu rtig t blev H e rre over Ilden, der ikke naaede til at brænde
klart. Nogle Skillerum og en Del af Panelværket blev
fo r en Sikkerhedsskyld b rud t ned omk ring det Vindue,
hvo r Ilden havde fat, da man fryg tede for, at Ilden skulde
have b red t sig længere ind i Palaiet. Efter en Times
Forløb kørte Brandvæsenet hjem igen. Brandinspecteuren
karakteriserede Ildebranden som en Begivenhed, der kun
de have faaet alvorlige Følger, hvis man ikke saa hurtigt
havde opdage t Branden. Denne bemærkedes en halv T i
mes Tid efter, at Malersvendene var gaaet til Middag ;
havde Ilden faaet Lov til at brede sig blot en Smule
længere i det gamle, tø rre Træværk, kunde den have
voldt sto r Ødelæggelse.
Over Amalienborg Plads hviler der Dagen igennem
en egen fornem Ro og velgørende Stilhed, som kun een
Ga ng om Dagen brat afbrydes, naa r Vag tparaden ankom
mer med klingende Spil, og paa et Øjeblik er der Liv og