26 / 569
20
»Sorø Kloster« eller »Det gamle Stopperi«
skulde ødelægge hendes Formue. Skæbnen tog hende
paa Ordet, og hun døde ugift, 91 Aar gammel. Men Fo r
muen mistede hun alligevel.
Datidens Memoirelitteratur er rig paa Optegnelser
0111
det Kildeske Hus. Saaledes fortæller Professor H. N.
Clausen, at hans Forældre i Sommeren 1808 boede »i en
lystelig lille Havebygning« hos Justitsraad Kilde paa Ve
sterbro. »Dette Sommerliv staar for mig i et idyllisk
Farveskær. I den store Have var der frit og svalt; Alleen
og Slotshaven hørte ligesom dertil, og Lykken havde ført
os ind i en Familiekreds med talrig, elskværdig og livs
glad Ungdom: tre Døtre, omtrent jævnaldrende med mine
Søstre. Der var saaledes megen Munterhed og Gammen,
ogsaa til sine Tider alvorligere Underholdning. Et stort
Lysthus i Haven var Samlingssted til Forelæsning af den
skønne Literatur.«1)
Nogle Aar senere — i 1812 — boede Grosserer Jo
hannes Hammerich en Sommer hos Kildes, og af dette
Landophold udviklede der sig et nøje Venskab mellem
de to Familier. Sønnen Professor Fr. Hammerich for
tæller derom i sine Erindringer: »De prægtige Lindetræer
paa Fortovet, hvis Blade slog mod Ruden; den store dej
lige Have, Louises F irkan t nærmest Huset med sine Tuli
paner, Roser og Liljer og det yndigste Blomsterflor; Lyst
husene, Vinrankerne, Stikkelsbærrene, Frugttræerne! At
være Urtegaardsmand og arbejde i en saadan Have stod
for mig som en af Livets Herligheder.« Frugt var der
nok af: »Kom vi til Kildes en Efteraarsdag, var der en
liflig Duft af Æbler overalt i hele Huset«; og saa landligt
var der derude, at Havekarlen kunde fortælle Historier
om de Harer, han havde skudt mellem Kaalen i Haven.
Ogsaa ude i Gaarden var der muntert; der var pludrende
Kalkuner, Høns og Duer; og Frøken Louise havde et
Dæggelam, der løb efter hende med et rødt Silkebaand
:) H. N. Clausen, Optegnelser om mit Levneds og min Tids H i
storie, S. 40.