529 / 569
Gøglere og Forevisere
523
sen af Forordningerne af
21/3
1738 og 27/
10
1773, ved hvilke
det er slige Folk forbudt at indfinde sig her . . . x)
Som en af de sidste i det 18. Århundrede skal her
endnu nævnes
Joh. Fr. Albertz
fra 1791, ved hvis Ansøg
ning, til Overpræsident v. d. Osten, der endnu findes en
tryk t Plakat.
I Ansøgningen fortæller han, at foruden, at han
ved adskillige fremmede Hoffer og for Publikum har
haft den Lykke at vise sig som Equilibrist og Kunstner
i adskillige mekaniske Operationer samt Legemsbevægel
ser, har han tillige og i Særdeleshed i Norge i alle
Stifterne, med vedkommende høje Øvrigheds gunstige T il
ladelse, haft den »besynderligste« Lykke, at hans Ope
rationer iblandt det respektive norske Publikum har
fundet et almindeligt Bifald, hvilket han med Stifternes
Øvrigheds skriftlige Attestation herhos underdanigst be
viser.
Han skildrer dernæst, hvorledes han, der »ikke er
appliceret
til nogen anstrengende Metier«, kan mærke,
at hans Legemskræfter mere og mere er aftagende og
svagere; endvidere ha r han »indladt« sig i Ægteskab
med et norsk Fruentimmer i Bergen.
Efter denne lange Indledning når han så frem til
Sagens Kærne, om Tilladelse til 2de Gange på det konge
lige Teater offentlig at måtte vise sine Operationer fol
det respektive Publikum , og den 3die Gang skal Ind
komsterne være Stadens fattige offereret; »på det jeg mig
ved denne Lejlighed kunde erhverve lidet til et allerede
på min lange Hidrejse og kostbare Opholdssted og Livets
Underholdning her i denne kongelige Residensstad fra
min Ankomst noget for Set. Hans-Dag, i hvilken Tid jeg
b Res. Pr. 38, p. 655; Kbg. 1787 A. 168, hvor Ph. Jonas tilbyder,
i Tilfælde af Bevilling, at give de fattige enten en Aftens Indtægt
eller en vis bestemt Sum én Gang for alle.