Gøglere og Forevisere
541
1769 var der 3 venetianske Kunstnere, der gav Kon
cert, og én efterlignede alle Slags Fugles Sang. — Billet
prisen var 3 Mark
Men der var stadig nogen Uvilje mod alle disse
Forlystelser og Forevisninger. Magistraten hævder den
ene Gang efter den anden, at de koster alt for meget; af
samme Mening er Historikeren P. F. Suhm, der i sine
Memoirer (Rigsarkivet) i Sommeren 1769 taler om de
mange omrejsende Gøglere, som »vor Tids Letsindighed
gav Lov til at spille så meget, de vilde og trække vore
Penge bort«.
20 Ar senere udtrykker kgl. Konfessionarius Dr.
Bastholm sig således i en Prædiken fra 1789:
»O, København! Dersom jeg skulde tale om dine
Dårligheder, når skulde jeg da ophøre at ta le ! De koste
dig din Formue, din Families Undergang, dine Børns
forsømte Opdragelse, din Efterslægtfs] Forarmelse, hele
Statens Ruin og dens Bekæmpelse hos vore Naboer.
Vor Fattigdom og vore Lystigheder vandrer frem med
lige Skridt; vore Lystigheder forårsager vor Fattigdom,
og vor Fattigdom skjuler sig igen under vore Lystig
heder, indtil Masken på engang falder fra, og Betlerne
står tilbage«.