14 / 22
—
11
—
Vog te re . 1 en Bue over P o rten saas Kongens Navne træk
med Ind sk riften : „ P ie ta te Magnus, Magnu s et ju s titia “ .
B ygn ingen s Indre var smykket pragtfuldt. T ilskue r
p ladsen oplystes af henved tu sind smaa Lamper, saa det
g a v en herlig P a ra d e og Anseende, og var d e co reret med
Mos o g E n e bæ rn s , i hvis Løvværk man sa a Gu ldæb le r
c g C itr o n e r skinne. Langs Væggene va r opstillet sto re
T r a n s p a r e n t e r af ty nd t hvidt Silketøj g e n n em trukk e t med
Olie o g med Kongens Navnetræk pa a tryk t i fo rgyld te
Bog staver. P a rte rre t, saavel som de derudi gjo rte Bænke,
var med E n e bæ r træ e r og Buske net o g p rop e r stafferet.
Koret og' O rc h e s tre t sad skjult for Publicum imellem Sce
nen c g en langs denne opført Forhø jning , hvo rp a a d e r
va r in d re tte t B lomsterrabatter, som sp red te de re s Duft
o v e r hele Rummet. Det hvælvede Loft var d e co re re t som
en H imme l med gyldent Stjærnetæppe. Hele Salens ind re
va r efte r en datidig Beskrivelse fo rvand let til en g r ø n o g
du ften d e Løvsal; der var o fret m eg e t paa Mecanik o g
Udstyr, Fy rvæ rkeri o. a., o g det hele gik ud paa at fo r
herlige K o n g Christian den Femte.
F ød se ls d ag en kom og Stykket, som udførtes af et
tysk Ope raselskab , be stod af et Forspil o g 3 Acter og
P rc lo g u s, fork læd t som Hyrde, giver i Forspillet Kongen,
hvad Kong en s er, og lykønsker ham i Anledning af hans
Fød se lsdag sfe st. I første Actus blev man Vidne til, at
de 4 K rigsguder, Mars, Pollux, C a s to r og P e rsen s i en
Sky n edkom paa Th e a trum unde r Paukers, T rom p e te rs
c g K anone rs Lyd og Knald, hvilket var Fo restillingens
Clou, o g i 2den Act paa Bag tæppet saas Sophie Amalien
b o r g Slot, de r tænk tes som Musernes Sæde, og endelig i
S lu tn ing sacten blev man Vidne til en Fo rsam ling af G u
der, de r fo rherligede Majestæten, o g tilsidst fø r Tæ p p e t
faldt, s te g til H immels paa en Sky unde r Leveraab fo r
Kongen o g hele det kongelige Arvehus, medens P auk e rn e
c g T r om p e te r n e skraldede fra Orchestret.
T ex ten , som skyldtes den slesvigske P ræ ste søn Bur-
chard, havde næppe g jo rt Lykke nutildags, men den hen