98
V A N D V E J E
Vor sproglige udv ik ling med hen syn til o rde t
h a v n
, bu rde måske have ænd r e t
d e tt e ved a t lade de t følge den tekn isk e udv ik ling . E n h a v n er nem lig ikke mere
h v a d de t a lmen gotiske ord he rbe rg u d t r y k k e r . H a v n e n er nu tildag s k u n i få og
uvæsen tlige tilfælde et he rbe rg eller tilflug ts ted hv o r hvile u n d e r no rma le forho ld
k a n søges. De t i n te rn a tion a le
P o rt
er derfor nu på sine s ted e r ved a t fo rtrænge de t
na tiona le . De t går med disse be tegne lse r som tilfæ lde t h a r væ r e t med betegne lse rne
Gade
og
Stræde.
E n „ S u n d h a v n “ er et
stræde
og en „ F j o r d h a v n “ (en h a v n uden gen
nemsejling) er et
gat
(= po rt). Tingen i sig selv som skal nævnes, er eller bø r være,
c en tr e t for t r a v l v irk somhed og ikke nogen h v i le p la d s ; n å r lige tilflug ts og v i n t e r
havne , som er und tage lse r, omgås. Ved den no rmann isk e e rob ring af E ng la nd b lev
P o r t betegne lsen for en h a v n med t o ld k o n t ro l og et m inde he rom vedligeholdes
ved tit le n „Gove rno r of t h e cinque p o r ts “ . Man h a r dog ikke væ r e t stiv nok i la tin en
til a t føle a t „ P o r t of E n t r y “ er en dobbe lthed i smag med de t b ek end te Alte-Gam-
me lby i Slesvig, eller Store Magleby p å Amager.
He rbe rg , Ha rbo r, Ha fen , H a v n --------




