79 / 259
SKIBET
Vi h a r ingen pålidelige efte rre tn inge r om vo r skibsbygnings alder og første u d
vikling. Vi finder he lristn inge r og and re tilfældige omrids af oldtids skibe, men er
ikke is t a n d til a t fastslå bygn ingsmåden og den deraf følgende sødygtighed, af t id e n
før den tid lige midde la lde rs vikingeskib. Men a t færdslen på søen re t tid l ig t h a r
n a e t en forho ldsv is høj udv ik ling er jo givet ved b e tr ag tn ing af vore geografiske
f
01
holds t v ing end e k a r a k te r , der be tinger forbindelser over vande af større v idde
end de, hv o r den udhu lede t ræ s tamm e k an tilfredsstille ove rfa rtsk ravene . A t skibs-
b y g n i n g skun s te n im id le r tid a lt i m iddelalderen h a r s tå e t hø jt og væ re t en kun s t,
der h a i væ r e t a lmindelig og h a r s tåe t som et sidestykke til hu sbygn ing skun s ten er
sikke rt nok . E t stade den ikke k an have nåe t p ludseligt og n å r m an be tænk e r den
langsomme u d v i k li n g i de tide r er det ikke formeget a t regne med en vækstpe riode
af t u s i n d å r fra den tid m an begynd te a t bygge skibene og havde b rugen af sejlet
til frem d rift fo ruden a rerne ; a ltsa til tiden omk ring Kristi fødsel.
E n mo rsom illu s tr a tion af tils tand en siden v ik ingetiden leveredes 1893 i a n
ledn ing af den Columbiske udstilling
1
Chicago, ide t et „V ikmgesk ib£ med besætn ing
af unge no rdmæ nd sejlede fra Bergen over A tlan te rh av e t og ad S. Lawrenzfloden og
de store søer til uds tillingen ; medens kopier af Columbus ca rave lle r blev slæbt over
fra Span ien til samme udstilling. Disse skibe er nu museums genstande.
Sk ibets opgave med hensyn til m a rk ed sd riften og færdselens udvidelse over
sø og sa lte v a nd e — indførsel til m a rkede t og udførsel til fremmede m a rkede r —
fu lg te såvel den m id tpunk tsøg end e som den m id tpunk tflyende , sociale t r a n g og ski
be ts h istorie giver os derfor ku ltu rens og civilisationens samfærdselshistories v ig tig
ste k ap ite l, mere oplysende end noget and e t færdselsmiddels historie. Og skibets
b e ty d n i n g for verdens samkvemme t ha r være t i be s tand ig stign ing som k u l t u r
m idd e l, og h a r den dag i dag en forholdsvis større b e tydn ing i den r e tn ing end
nogensinde før.
Vi er jo glad for a t den nordiske sk ibsbygn ing h a r ho ld t t r i t med den i n te r
n a tion a le især den engelske, men samtid ig h a r vi erfaret a t m an i den nye verdensdel
h a r væ r e t i besiddelse af et mere overlegent blik på tidernes k r av til sk ibsbygning og
h a r s k a b t n y t y p e r som mon ito ren , wha leback ’en og und e rv and sb åd en og det
m ang em a s ted e sejlskib med donkeymask inen ; uden a t de tte , mærkelig t nok, h a r sat
dem i s t a n d til a t skabe en passende handelsmarine.
I n t e t land er mere afhængigt af søfarten end Danma rk . Vort rige be s tå r af
l u t t e r øer, selv J y l l a n d er b levet en
0
; og vo r befolkning er i stigende grad afhængig
af næringen ved søfart, fiskeri og handel. Det er derfor en afg jort nødvend ighed for
os a t vende vo r opmærksomhed mod søen, med dennes færdselsmidler og t i l k n y t
n in g sp u n k t e r , som vandve je og havne. Vore tekn ikere må i frem tiden med særlig
ive r k a s te sig over denne side af vo r na tiona le udvikling. Vi må have de bedste skibe
og de bed s te h avn e og vi må holde vore fa rvande rede til a t imødegå tidens krav.
D e r
ligger vo r opgave, n a ti o n a lt som i n te r n a tio n a lt; som en følge af, a t ag e rdy rk
n ingen mere og mere gør os afhængige af ud land e t og ikke vil være istand til a t
ernæ re den s tæ r k t stigende folkemængde.