175 / 463
29
S varet herpaa er desvæ rre ikke saa gunstigt, som vi helst
vilde have det til at lyde.
Vi skylder H erren, saavelsom hver enkelt Giver, en hjertelig
T ak for, hvad der er indkommet, men der er endnu meget langt
til Maalet, saa langt, at det ikke synes at skulle blive naaet i
Løbet af de 5 Aar, som Indsam lingerne i Følge den oprindelige
Bestemmelse skulde vare.
Maalet var, som det formentlig vil være K irkesagens Venner
i frisk Minde, 6 0 0 ,0 0 0 K r. i 5 A a r. Nu er der forløbet 2
Aar, og i disse A ar h ar de forskellige Indsam linger indtil 31te
December f. A. givet følgende R esu ltat:
Indsam lingen af større Gaver (udenf. Kbhvn.). . 11,981 Kr. 70 Øre
5 Øres In d sam lin g e n ................................................ 21,153 - 85 -
Den sæ rlige københavnske In d sam lin g
23,010 - 81 -
Alle 3 Indsam linger har altsaa tilsammen i 1905— 06 kun
givet: 5 6 ,1 4 6 K r. 3 6 Ø re.
Spørgsm aalet ligger nu næ r: er det muligt, at Maalet:
600,000 Kr. i 5 Aar, endnu kan n aa s?
Vi tro r det. Sagen er H errens, og vi henvender os derfor
frimodigt i H errens Navn til den københavnske K irkesags Ven
ner og til Indsam lingskom itéens Medlemmer med Bøn om forøget
Offervillighed til og forøget Arbejde for denne Sag.
Den københavnske K irkesags H istorie frembyder m angt et
Eksempel paa, hvorledes H erren paa underfuld Maade har ku n
n et hjælpe, naar alle H jæ lpekilder syntes udtømte, lukke nye
Døre op, hvor de gamle blev lukte.
H erren kan ogsaa gøre det fremdeles, og han kan lægge en
ny Kærlighed ned i sine Venners H jerter til denne gam le Sag.
Og sker det, saa n aas de 600,000 Kr. i de 5 Aar.
Brødremenighedens Udgifter til dens forskellige M issioner i
Hedningeland beløbe sig til c. % Million Mark om A aret, hvil
ket kræver et aarligt Bidrag af m indst 9 Mark for hvert Medlem.
1895 sluttede im idlertid Menighedens A arsregnskab med et
Underskud paa c. 110,000 Mark.
Hvorledes skulde den faa dækket dette Underskud?
M issionsbestyrelsen gjorde Rede for U nderskudet, og næppe
3^2 A ar efter kunde den meddele, at Menigheden havde ydet et
Ekstra-B idrag, saa hele U nderskudet var dækket. Man behøver
blot at gennemblade B idragslisterne for at se, hvorledes smaa
og store havde følt det som en Kærlighedens P ligt at hære
H errens Arbeide.
Men vi behøver — H erren ske Tak! — ikke at gat til
Udlandet for at finde opmuntrende og tilskyndende E ksem plt .
Der har tid t ogsaa herhjemme vist sig noget af den samn
Missionskærlighed, som H erren havde lagt i de troende Korin
th iers H jerte, saa „deres Glædes Fylde og deres dybe Fattigdom
udgød sig i en Rigdom af Goddædighed.“