430 / 463
1J2
E n saadan Menighed kunde Paulus formane til at lade Kristi
O rd bo rigelig iblandt dem og til at gøre alt i O rd og H a n d
ling i Jesu N a v n . Men en saadan Form an ing kunde ikke gives
til alle Mennesker.
Den kunde vel nok s ig e s dem , men den
kan ikke m o d ta g e s af Hedninger eller af dem, der kun er Kristne
af N a v n .
N aa r vi nu indvier denne K irke , kan vi sammenfatte, hvad
vi vil bede om for den, deri, at den Tjeneste, som lier skal
gøres, ved Guds Naade maa blive et Middel til at samle en
Kreds af iroende Mennesker, til hvem den Fo rm an ing, vi børte
i vor Te k st, med Rette kan benvendes, og som er i Stand til
at modtage den.
Udvortes set er det kun et uanseligt H u s , og hertil kommer,
at det kun er bestemt til at være midlertidigt.
Ogsaa dette
kan paaminde dem. der skal samles her, om , at vi er paa Rejse,
„v i har ikke lier en blivende Stad, men higer efter den til
kommende“ .
Men det er ikke det, som det kommer an paa,
hvor prægtigt Huset udvortes er, men at der her kan bygges et
aandeligt Hus af levende Stene, levende Mennesker, fælles om
Jesu K risti T ro og Kærlighed.
Dette skal ske ved O rde t, som
lyder efter Herrens Befaling.
Det skal lyde ved Daaben til
Genfødelse og L i v , og ved Nadverbordet til dem, der hungrer
og tørster efter Retfærdighed, at de kan mættes af Guds Naade
og forvisses om, at de har deres Synders Forladelse, saa de
kan blive i Stand til at vandre frem uden at trættes.
O g fra Prædikestolen skal lyde Jesu K risti Evange lium , ikke
et Foredrag, men et Vidnesbyrd om ham , saaledes som det
frembæres af den, der selv tror og lever i Jesus Kristus.
Det
skal lyde ind i Menneskebjærterne, saa de kan se, hvor de er,
og faa Mod til at søge Jesus.
Naar Ordets Tjenere saaledes gør deres
Gerning i Jesu
Æ rinde og N a v n , saa vil der ogsaa samles en Menighed, der
er fælles om Jesu T r o , Haab og Kærlighed.
J a , ogsaa om
Haabet. det levende Haab, hvortil vi er genfødte, og som er
bragt for Lys e t ved Jesu Opstandelse fra de døde.
V i maa
desværre sige, at Haabet ofte er saa svagt.
A l den megen
Tra vlhed med Nutiden, ikke blot med de jordiske Sysler, men
ogsaa den, Arbejdet for Guds Rige medfører, kan fordunkle
Evighedshaabet for os, saa vi glemmer at se fremad.
Men