Previous Page  455 / 463 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 455 / 463 Next Page
Page Background

t\ istelig, saa sandt gælder det ogsaa om , at Kirken først og

fremmest her ser sin Opgave og sit An sva r.

Det var disse Tan ke r, der laa bag ved Kirkefondets Beslut­

ning om i Anledning af sit Aarsmøde at indbyde samtlige køben­

havnske Menighedssamfund til et stort Møde i Grundtvigs Hus

(Bethesda kunde ikke faas den Dag), hvor det vigtige Em n e :

K i r k e n i

K ø b e n h a v n

og

d e t d a n s k e

F o l k s F r e m t i d

skulde behandles.

E n ikke lille Forsam ling, ca. 1200 , havde fulgt Indbydel­

sen. Mødet, der lededes af Kirkefondets Fo rm and, Biskop R ø r ­

d am , var ikke ordnet som et almindeligt Forhandlingsmøde,

med en eller to Indledere og saa iøvrigt fri Diskussion.

Man

prøvede denne Gang en ny Fremgangsmaade, at spalte Ho ved ­

emnet ud i 9 forskellige Em n e r og saa lade 9 Talere hver behandle

sit i Løbe t af 5 M inutter.

Tiden blev saa omtrent fastholdt af

alle Talerne, og der blev sagt mange fortrinlige T in g . Det gjaldt

om først at paavise Hovedstadens Betydning og Ansvar overfor

Fo lk e t.

Herom talte Professor W e s t e r g a a d .

E n Storstad vil altid sætte sit Præg paa hele Landet — i

god eller daarlig Retning. — Som den Storstad København efter-

haanden er bleven, vil dens Indflydelse derfor være afgørende

for Danm ark, hvoraf følger et overordentlig stort Ansvar.

Men hvorledes er dette røgtet?

E r det en Strøm af ædelt og godt, der udgaar fra Ho ved ­

staden?

Desværre, Kendsgerninger viser, at Svindelen her har

fejret sine største Trium fe r, ligesom Grinet og Dekadencen her

har søgt at undergrave alt ædelt og godt.

Men da gælder det om, at alle alvorlige Mænd og Kvinder

slutter sig sammen, at alt kunde blive bedre.

O g det er til

denne Kam p , med Jesus som Fø re r, Københavns Kirkesag vil

samle den danske Menighed.

Herren har hidtil velsignet A r ­

bejdet, men det er kun en Begyndelse, der er gjort; bliver Kam ­

pen ikke fortsat, kan det, der er vundet, gaa tabt igen. —

Hjæ lpen maa komme fra K irken , og det vil atter sige F o l­

kets K irk e , den danske Fo lke k irke ; derfor kan man med Rette

tale om „Kirkens Opgave og A n s v a r ,“ det Em ne , som Pastor

U s s i n g behandlede.

Folkekirken maa give Fo lke t den faste Grund at bygge paa,

137