26 Mai. til Lov om Bestyrelsen af Kjøbenhavns kommunale An
liggender af 4de Marts 1857 § 2 er truffen ved kongelig
Resolution af 29de December s. A ., kundgjort ved Justits
ministeriets Bekjendtgjørelse af 31te næstefter. Dog bliver
der for Tiden efter 1ste April 1869 at aflægge et aarligt
Regnskab, der undergives særlig Revision, og fastsætter
Justitsministeren de nærmere Regler saavel for Formen af
Regnskabet, som for den ommeldte Revision og for den
Kontrol, der bliver at føre med, at de Beløb, der skulle
indgaa i Overformynderiet, virkelig indkomme. Ligeledes
skal det med de af de følgende Bestemmelser i denne Lov,
navnlig i §§ 5, 11 og 12, flydende Forandringer have sit
Forblivende ved de for Kjøbenhavns Overformynderi nu
gjældende Regler om, hvilke Midler der derunder henhøre,
om disse Midlers Fordeling imellem Massen og enkelt
Værgemaal, om Reservefonden og om Kapitalernes Anbrin
gelse og Frngtbargjørelse til Fordel for Interessenterne.
De Afgifter, der i Henhold til allerhøieste Resolution af
5te August 1851 svares af de Renter, som af Overfor
mynderiet udbetales eller oplægges, blive fra Ilte Decem
ber Termin 1868 at regne, første Gang i denne Termin,
kun at erlægge med det halve Beløb, medmindre Reserve
fonden skulde gaa ned under 4 pCt. af Overformynderiets
rentebærende Masse; i dette Tilfælde forhøies Afgifterne
paa ny til da nu fastsatte Beløb saalænge, indtil Reserve
fonden naar 5 pCt. af Massen. Den visse under Overfor
mynderiet bestyrede Midler paahvilende Forpligtelse til ved
Udgangen af Overformynderiet at svare Udskrivningspenge
ophæves.
II. Por Landet og Kjøbstæderne udenfor Kjø-
bcnharn ..............................................................................................
III. Almindelige Bestemmelser. § 11. Det skal være en
hver Arvelader tilladt at bestemme, hvem der som Værge
skal bestyre de Midler, han efterlader en Umyndig, for
udsat at den Valgte ikke er en Person, hvem Værgemaal
efter Lovgivningens almindelige Regler ei tør betros.
Tillige skal det være ham tilladt at bestemme, at Midlerne
ikke skulle indsættes i Overformynderiet, men at den af