159 / 329
— 153 —
kaldte »Borgerindsamling:« og de Indsam linger, der organiseredes i
de forskellige E ta te r og i and re Kredse. Kontoret uddelte udelukkende
Naturalier
F ø d e v a re r og B ræ ndsel m. m. — ved Hjælp af Kort,
lydende paa et bestem t Beløb, som de A rbejdsløse modtog i S tedet
for kontante P enge. Fo ren ingen paa tog sig derhos efter Anmodning
af A rbejdernes Fæ lleso rgan isation at revidere Regnskaberne for Kon
torets Uddeling, et Hverv, der overdroges F ab rik an t
J. Kroger
og
Malermester
Alb. Christensen.
Krisen blev langvarig , og Kommunalbestyrelsen m aatte derfor gen
tagne Gange bevilge ek stra o rd inæ re T ilskud til Foreningen til Afhjælp
ning af Nøden. Den 7 . Febr. 1910 behandlede Borgerrep ræ sen tationen
Spørgsm aalet om en saa d an Tillægsbevilling til U nderstø ttelsesfo r
eningen. D rø ftelsen ved denne Lejlighed h a r sæ rlig Interesse, fordi
der da for fø rste G ang fremkom U d talelser fra nogle af de Medlem
mer af Fo rsam lingen , d e r siden 1. Oktober 1909 havde Sæde i B e sty
relsen for den kommunale Afdeling og nu af personlig E rfaring kunde
tale med om A rbejdet der. F røken
Crone
udtalte, at nu v a r det T ids
punkt kommet, da M idlerne v a r sluppet op, uag tet alle de, der havde
haft med A rbejdet a t gøre, kunde bevidne, at man ikke øste Pengene
ud kritikløst. T væ rtim od havde man mange Gange, fordi M idlerne
ikke slog til, m a a tte t afvise Sager, hvor en Hjælp i og for sig vilde
have væ re t p aa sin P la d s. Om A rbejdet i Understøttelsesforeningen
m aatte hun sige, a t det havde væ re t en Glæde for de Medlemmer, der
sad i den kommunale Afdeling, og man sky ldte de M ennesker Tak,
der havde ud fø rt et s to rt og uegenny ttig t Arbejde derinde, hele den
store Hæ r af U nde rsøgere og alle de andre, der v a r k ny tte t til F o r
eningen, men den bedste T ak for deres Arbejde vilde væ re at give dem
forøgede M idler til a t arbejde med.
O v e rretssag fø rer
Poul Rasmusen
udtalte, at hans E rfaring med
Hensyn til U nde rstø ttelsesfo ren ingens kommunale Afdeling v a r den,
at man gik m eget forsig tig t, nø jag tig t og omhyggeligt frem.
Under 2. B ehandling af F o rslag e t udtalte F ru
Harbou Hoff,
at
man havde et tyd e lig t Ind try k af, a t det kun v a r Folk i meget
stor Nød, der fik H jæ lp, og a t Hjæ lpen v a r meget ringe, og
Ove Rode
bemærkede, at m an vidste, a t de til Raad ighed for Understø ttelsesfo r