226 / 329
direktør, Professor
J. H. Deuntzer,
maatte Banken fastholde en tid
ligere stillet Fordring om reel Sikkerhed for den Kredit, det skulde
ydes Understøttelsesforeningen. Denne Sikkerhed tænkte Banken sig
ydet, enten ved Deponering af 4 Aars Kupons af Foreningens Obliga
tioner, der jo alle var baandlagte og urørlige, eller ved Kautioner af
solide Selvskyldnere. Den førstnævnte Sikkerhedsstillelse kunde Ud
valget allerede efter en tidligere
Beslutning af Hovedbestyrelsen
ikke indlade sig paa at anbefale, og
den anden Fremgangsmaade vilde
Udvalget af let forstaaelige Grun
de yderst nødig forsøge og i hvert
Fald, først naar alle andre Veje var
lukkede.
Udvalget maatte derfor for
søge, om man ikke hos en anden
Bank kunde opnaa, hvad man øn
skede, og var nu saa heldig ved
Henvendelse til Landmandsbankens
ledende Direktør, Etatsraad
Isak
Gluckstadt,dX
møde den mest bered
villige og ubetingede Imødekommen.
m o s e s m e l c h io r
Det lykkedes Udvalget at til
vejebringe en Overenskomst med
Direktionen for
Den danske Landmandsbank
om Ydelse af Laan i
denne Bank mod Foreningens Kaution indenfor et Beløb af 50 000 Kl
og til en effektiv Rente af 4 pCt. p. a., hvilken Overenskomst til
ligemed de nærmere Regler for Ydelse af saadanne Laan blev
vedtaget af Foreningens Hovedbestyrelse paa et Møde den 28. Novem
ber 1901.
Efter den saaledes trufne Ordning kunde hver’ af Foreningens Af
delinger indenfor nærmere fastsatte Grænser henvise Trængende, der
ansaas for egnede hertil, til at faa Laan i Banken, naar Afdelingen
samtidig indbetalte paa sin Laanefonds Konto i Banken 10 pCt. af den
forlangte Laanesum, hvilken Konto blev forrentet af Banken med
— 218 —